- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIV. Nordre Bergenshus Amt. Anden del (1901) /
301

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

GULEN HERRED.

301

Om det arbeide, der skal til for at dyrke jorden i disse
egne, taler Naumann i sin reise fra 1821 og 1822:

«Even vik kirke med præstegaarden ligger i en stille, ensom
bugt, som er skilt fra fjorden af samme navn ved en stor,
foranliggende klippeø. Man ser neppe et træ eller en busk paa
fjeldene, og det til præstegaarden horende dyrkede land med sine
herlige enge og agre staar i en paafaldende modsætning til de
omkringliggende klippemasser, i hvis steile gjel der kun sparsomt
Andes flader oversaaet med stenblokke. Det er i sandhed et
mesterstykke af en for landbruget interesseret vilje, der hverken
skyr møie eller besvær, som man her ser for sig; men hvor
overraskende end det hele ser ud med de afstikkende omgivelser,
vikle man dog neppe ane, hvilke overordentlige anstrengelser og
udgifter det fordrer at omforme det gjenstridige, snart myrede,
snart fjeldede land. Mange store stene maa sænkes ned, render
graves og kanaler mures til, for først at faa den jord, paa
hvilken de senere dyrkningsarbeider kan begynde, men derfor pranger
ogsaa nu smilende marker mellem de mørke, unyttige fjelde som
løn for deh utrættelige arbeidsomhed og som bevis for den
sandhed, at menneskene kan trodse alt i naturen, naar deres
foretagsomhed er besjælet af udholdenhed.»

Der er lidt nyland opryddet i de senere aar.

Dyrkning af korn er aftaget lidt, medens dyrkning af
poteter er tiltaget lidt.

Gammel ager er tildels udlagt til eng.

Her er lidet dyrkningsland. Enkelte smaalapper hist og her
kunde nok egne sig for opdyrkning, men disse ligger spredt i
herredet.

Vaaraannen begynder almindelig omkring 15de april,
hø-slaatten begynder almindelig i Iste halvdel af juli, skuren i Iste
halvdel eller omkring midten af september.

Havnegangene er som oftest utilstrækkelige, tildels yderst
tarvelige, især i kyststrøget af herredet. Inde i fjordene
Nordgul-Østgul- og Eidsfjorden er tildels noget bedre havnegange og
fjeld-beiter med stølsdrift. Udslaatter findes ogsaa her og benyttes
noget, dog mindre i den senere tid paa grund af kostbar
arbeids-hjælp.

Kreaturhold samt fjærkræ i Gulen herred Iste januar
1891.

Heste.......... 119

Storfæ.......... 3 645

Faar...........7198

Gjeter.......... 2 270

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:45:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/14-2/0313.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free