- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIV. Nordre Bergenshus Amt. Anden del (1901) /
310

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

310

NOBDHE BERGENHIS AMT.

Olavs Kirke. Som sagt, saa gjort. Træet blev fældet, og
Thorstein bar det selv som en Stok i Haanden hen til Kongen, der
med Glæde lod den tilhugge og indsætte til Dorstolpe i Kirken.
Olav var imidlertid ikke ganske fornoiet med Thorstein. Medens
Arbeidet stod paa, havde han nemlig forsynet sig med et stort
Hestelaar, og derpaa vilde han ei give Slip, uagtet Kongen gjorde
ham alvorlige Forestilliger derimod. Thorstein lod alt andet, som
Olav fortalte ham om den hvide Clirist, staae ved sit Værd; men
at han ei skulde faa Lov til at spise sit Hestekjød, det kunde han
ei begribe. Flere af Sognets Bonder regner sig endnu i Slegt
med denne Thorstein.

Paa Eivindvik Prestegaard er to gamle Steenkors, hvorom
Munkene i gammel Tid gjorde sine Omgange paa begge
Kors-messer. I Korsene findes en mængde indsprengte Knoppe, der
ligne Haggel. St. Olav har skudt dem ind.»

Paa Evenvik kirkegaard findes 3 ligstene af antik form.
I)en ene af disse, nu sønderbrudt, har paa ryggen et ophøiet
kors med dobbelte arme, den nedre arm kortere end den øvre.

Den anden af disse stene er prydet med lister og en
for-hoining langs midten og henhører iblandt de meget sjeldne.
Den tredje er uden forsiringer. Alle tre er de smalere i den
nedre end i den øvre ende og har en længde af 2 til 2V» alen.

Paa kirkegaardsmuren staar et stenkors, omtrent 11 /a alen
høit og lVi alen over armene med et hul i midten.

Rutla kirkja skal efter Kraft have staaet paa Kirkoen ved
Rutledal i Evenvik sogn, hvor tomten endnu sees. Den antages
senere at være flyttet til Losnegaard (Kraft), men det kan ikke
være rigtigt, da Bergens kalvskind» har havt Losne og Rutle
kirker opførte som eksisterende samtidig. Det samme beretter
Neumann, der endog ved at angive Bo Flemmings enke, Sigrid
Erlendsdatter, som den, der har gjort det.

Losnu kirkja laa paa Losnegaard i Evenvik sogn.
Tomten sees (Kraft).

Paa Floli i Evenvik sogn skal efter Kraft have staaet en
kirke, som der sigtes til i Haakon Haakonssøns saga, kap. 333,
hvor der siges, at kongen lod bygge en kirke «i Guley»; denne
o (eller halvø) ligger lige udenfor Floli.

Legater. Af fru Arentz’s legat tilfaldt der oprindelig det
samlede Evenvik præstegjeld 71 spd. 48 sk., men hvoraf der
rettelig tilkommer Evenvik præstegjelds fattigkasse kun 47 spd. 72 sk.

Provst og sognepræst Stephan Dressing skjænkede ved
skriftlig erklæring af 10de februar 1791 til Evenvik præstegjelds
fattigkasse 30 rdlr., som skulde være en rentebærende kapital.

Efterat 9 rdlr. 62 sk. var overdraget Lavik fattigkasse, beholdt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:45:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/14-2/0322.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free