- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIV. Nordre Bergenshus Amt. Anden del (1901) /
318

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

318

NORDRE BERGENHl’S AMT.

plads for mindre fartøier. Man ankrer paa 8 til 9 favnes dybde,
sandbund. Længere nordover vokser dybden til et snes favne.
I den sydlige del af sundet er 9 favne vand. Indseilingen
foregaar almindeligst nordenom Borholmen, mellem denne og de
nordenfor liggende smaaskjær.

Ved Olderkalven, mellem denne og Fribergholmen, kan mindre
fartøier ankre paa 7 til 14 favne vand, sandbund. Ankerpladsen
er udsat for nordenvind, og man ligger bedre beskyttet i det
ovenfor nævnte Borholmsund. Ganske smaa fartøier kan dog
ligge i læ for nordenvinden ved det lille skjær under
sydvestpynten af Fribergholmen paa 2 til 3 favne vand.

Paa østsiden af leden mellem Ytre Steinsund og
Laagø-fjorden kan ganske smaa fartøier ankre i Laagøhavnen paa
vestsiden af Laag© paa 4 favne vand. Man kan kun komme under seil
med vinde østenfor uord og syd. Man ankrer under vestre land,
hvorfra slaggrundt 10 til 15 favne ud. Vaagens nordlige del er
ganske grund.

I Kraakevaag er ankerplads med 7 favne vand.

Mellem Sengskjærene paa denne side og Ytre og Nordre
skjær, Skarveskjær, Kvalen samt Litle Leiskjær paa den anden
side er en rende 8 til 12 favne dyb, som i magsveir kan
passeres af velkjendte folk; ligesaa gaar en — meget trangere
rende mellem den fra Fivleskjær udstikkende grund og
Lei-skjærene, der dog ved nogen sjøgang snart bryder sammen.

Over Plitosen bør ikke seiles uden i ganske sjøsmult veir.

Kraakesteinen (Steinen) bestaar af holmer af 50 til 100 fods
høide. Vestsiden er temmelig ren, men nordsiden og østsiden og
især sydsiden har slaggrund med baaer indtil 3 kabbellængder ud.

Gaasvær ligesom de omliggende øgrupper Skjæringen,
Litle-været og Lyngø er en samling af øer og skjær af liden høide;
Gaasværøen, den høieste, neppe 100 fod; her bor 3 til 4 familier,
forøvrigt er øerne ubeboede.

Gaasvær havn mellem Gaasværo og Kjønholm er en
nogenlunde tryg havn for smaafartøier; den har 4 til 5 favne vand
og sandbund. Ganske smaa fartøier kan gaa helt op paa
bugten ved husene, hvor der kun er 1 ä 1 l/% favn vand, men
med sterkt sydvestligt drag ligger man bedre, paa bassinet
udenfor vaagen.

Lamholmsund. Ved det nordre indløb til sundet findes en
grund paa 2 favne vand, 60 til 70 favne nord af Nordpynten af
Lamholmen.

Lyngø. Hovedøen er noget lavere end Gaasvær og ren paa
sydsiden. Mellem Lyngø og Risholmen er en ganske god
ankerplads for smaafartøier, 5 til 6 favne vand og sandbund.

Fra Drevøosen kan søges følgende ankerpladser

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:45:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/14-2/0330.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free