Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ASKVOLI) HKHHED.
349
side mod Eids- og Staangfjorden. Vesten- og nordenfor Moluren
ligger nogle mindre vande.
Söndenfor Ringstaddalen ligger ostligt Mælen og
Lofteims-aasen, 188 meter, med steilt fald mod Strømmen og eidet, der
fra Strømmen forer over til Hellesæter.
Vestenfor Hvileren og Eidsfjorden naar fjeldene til temmelig
betydelig høide, som Fristad fjeld, Blaafjeld, Hjerteaasen og
Smør-kletten; mellem disse er der trange dale og skar.
Sydligere er låve aaser, tildels bevokset med løvskog.
En del bebygning ligger der fra Ringstad og sydover og
omkring Askvold kirke.
Landet mellem Staangf jorden og Stavfjorden
er høit land, som fra Torehei i Kiun strækker sig vestover mellem
de to fjorde og ender i Stavenes.
Mod syd, eller mod Staangfjorden, er steilt fald, men langs
denne er der dog en gjennemsnitlig 300 meter bred, dyrkbar
strandside, med flere gaarde og pladse. Nordover er der længere
skraaning.
Nordlig fra Færøen strækker sig en række mindre øer,
holmer og skjær, der ender med Kvitingerne, en samling af skjær
vestfor Vilnesfjorden.
Kvitingerne har sit navn deraf, at enkelte af gruppens øer
paa frastand fortoner sig hvide.
1 sydøst for disse og 3.5 km. i nordvest for Lammetun
ligger den lille bergrige ø Aralden med en gaard og høieste top
63 meter.
De vestligste af denne række holmer er de klippefulde
smaaøer Gjeita og Gjeitungerne.
Noget indenfor Kvitingerne i Vilnesfjordens munding er der
nogle mindre øer, hvoraf L’auø, Raukalven og Kjøø er de største.
Værø, ca. 11 km. vestfor Vilnesfjordens munding, er 5.5 km.
lang fra sydøst mod nordvest og paa det bredeste 3 km.
Dens kyststrækning er meget uregelmæssig, og en mangfoldighed
af smaabugter skjærer sig ind i den.
Øen er i det hele lav, med flere mindre og nøgne
fjeld-knauser, af hvilke Høgeklet gaar op til 169 meter og Baadeklet til
119 meter.
En del smaavande ligger spredt mellem bergknauserne.
Bebygningen er Værøgaardene og nogle pladse paa øens
østside.
Den tyske geolog Naumann, som reiste her i landet i 1821
og 1822, skiver om Værø:
«Værø er høist mærkværdig, ikke ved sin høide, men paa
grund af fjeldenes eventyrlige former; thi imellem mange låve
fjelde, der ligner uldsække, rager op som en halvkugle den store
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
