Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JOLSTER HERREI).
405’
Paa fjeldene er der multemyrer, der enkelte aar bærer noksaa
meget; men multer sælges ikke.
Af herredets 44 km.2 skog er 7 km.2 furuskog og 37 km.2
løvskog.
Af træer vokser i herredet: birk, or, furu, rogn, heg, selje,
asp, hassel, alm og ener. Andre træer er ikke vildtvoksende.
Lidt ek skal dog findes i en enkelt gaards skog.
Skogen er væksterlig. Birk og or er skogdannende træer.
Furuen forekommer skogdannende kun paa strækningen nedenfor
Jølstervatn og grændsetrakten mod Førde herred samt paa
gaarden Heggeim langt oppe i Helgeim sogn. Gran vokser kun,
hvor den er plantet, og først i de sidste 15 aar.
Bygningstømmer kjøbes for den største del.
Salg af brændeved er af nogen betydning.
Middelpris i 1895 var pr. meterfavn ved: kr. 12.00 for birk.
Kun nogle yderst faa opsiddere har tømmer til eget behov.
De gaarde, som har skog, er: Insteinstad, Eikaas, Støvring,
Stovringsdal, Grimsbø, hvilke har nok til eget brug og noget til salg
(furuskog). Dernæst Kvammen, Leir grovhakke, Heggeim, Klakegg.
Bolsæter, Grepstad.
Lidt hasselskog har nogle gaarde, som Skei, Viken, Kjøsnes
og Hipe.
I herredet er ikke fabriker eller industrielle anlæg.
Der er et lidet sagbrug paa Insteinstad og et paa Eikaas.
Ved udgangen af 1895 var her 4 personer, som drev
landhandel efter bevilling eller handelsbrev.
De vigtigste handelssteder var: Hegrenes i Aalhus sogn og
Skei i Helgeim sogn.
Der er to indskrænkede rettigheder til udskjæukning af ø 1.
Postaab nerier i herredet er :
Helgeim, Veiteberg, Dversdalen, Vassenden i Jølster, Aalhus.
Bebygning. Jølsterdalen er især paa den nordre side
temmelig tæt bebygget med gaarde og pladse, særlig strøgene
om kirkerne.
Den søndre dalside, dalen, hvori Skredevatn ligger, samt
Stardalen har ogsaa endel bebygning, men mindre tæt. Ved
Kjøsnesfjordens bredder er kun 6 gaarde og nogle pladse.
Sætrenes antal er temmelig stort. De ligger paa fjeldsiderne,
men fornemlig i de paa begge sider af hoveddalen opgaaende
dalfører.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
