Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172 NORDRE BEHGENHl’S AMT.
Eikefjorden er dyb og ren med undtagelse af de grunde,
som ligger inderst i fjorden.
Ankerplad.se er der flere steder i denne fjordstrækning.
Ved Eidet, hvorigjennem er gravet en kanal for baade, er
stoppeplads med 19 m. vand.
Ved Kroken kan smaafartøjer ankre paa 6 m. vand mellem
landet og holmerne.
Mellem Helgø og landet kan ankres ved begge pynter af øen
paa 11 m. vand.
Ved Hovlandsgaardene kan ankres paa 11 m. vand.
1 Syndervik kan stoppes, men der er dybt — 28 m. vand.
Ved Barlindbotn kan ankres paa 13 m. vand.
Ved Nesholmen er stoppeplads med 19 m. vand.
Mellem Kjøina og land er stoppeplads med 9 m. vand.
Fra Vasreset—Soleimsfjord strækker sig sydøstlig paa begge
sider af Aalvora og Litle og Store Timbero Høidalsfjorden ind til
gaarden Hoidal i den sydlige del og gaarden Hopen i den nordlige;
fra denne sidste gaard fortsætter fjorden under navn af Osstruben
ind til Osen. 1 denne fjord er ingen egentlige ankerpladse, men
der kan stoppes i bugterne, hvor dybden ansees passende.
Aalvorasund, der fra Vasreset fører ind mellem Staurøen og
Aalvora, er meget smalt, men rent og dybt.
Oiesundet, der fører mellem Litle og Store Timberø, er dybt
og rent.
Fra ßekstenfjorden fører seilled nordover gjennem Nekøsundet
mellem Nekøerne og Færø. Løbet er rent med 51 m. vand.
Her ligger Nekøhavn mellem begge Nekøerne; den er en god havn
selv for større skibe med 11 til 17 m. vand.
Under indseilingen fra Nekøosen maa man holde sig under
Søndre Nekø, hvor der er aldeles rent.
Skorpefjorden mellem Skorpen og Reksten er temmelig ren,
indtil man kommer til Klungreskjær. Man kan seile paa begge
sider af Hestholmerne, dog benyttes i regelen farvandet mellem
Skorpen og Hestholmerne. Med kuling af nordlige og nordvestlige
vinde falder der svær kastevind af Skorpen, hvorfor det turde
være bedst at seile mellem Reksten og Hestholmerne og videre
paa nordsiden af Klungreskjær og derefter mod Stabben mellem
Aannø og Grindholmerne.
I Leirvaagene, Braatevaag og Djupvaag paa Reksten kan
smaafartøier ankre.
I Ostre Skorperaag kan ankres paa 7—9 m. vand; men det
er vanskeligt at komme ind og ud.
Sj-dvestsiden og vestsiden af Skorpen er meget uren, men her
er flere smaa bugter med ankerpladse, som liar været sterkt
benyttet under vaarsildfiskerierne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
