Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NAL’STDAI. HERRED.
471
Herredets største gaard er Svam, hvis rette navn er Bru,
(Brua) beliggende i Svanø eller Stavanger sogn, har en
matrikulskyld af 13.57 mark og har 4 husmandspladse. Samlet
husdyrhold i 1891 var: 3 heste, 34 storfæ, 45 faar, 7 svin samt 9
høns. Samlet udsæd i 1890 var: 1 hl. byg, 10 hl. havre, 34.5
hl. poteter. Til kjøkkenhavevækster anvendtes 1 ar.
Gamle stensætninger og andre oldtidsminder, der for ikke
længe siden har været at se og kanske endnu er bevarede, viser,
at Bru har en historie, der naar op til landets ældste tider.
Første gang Bru vides omtalt, er i en optegnelse fra 1322 eller
1323; i denne nævnes, hvad de nærmestboeude 4 præster skulde
skyde sammen af mad og drikkevarer, naar bispen paa sin reise
i stiftet kom til Bru, hvor han skulde være to døgn.
Ved denne tid var der kirke paa Bru; dette sees ogsaa af
fortegnelsen over geistligt gods i Bergens stift, Bergens
kalv-skind, som er sammenskreven omtrent 1360 eller et halvt snes
aar efter den store mandedød. Her opregnes baade det
jordegods, som laa til Bru kirke, og det, som horte præsten
til. Kirken eiede kun to gaardsparter, men præsten 8 eller 9,
deriblandt parter i Erikstad, Vaage, Hoidal og Osland eller, som
gaarden dengang hed, Oöinsland.
Det kan ikke af Bergens kalvskind sees, livor Brupræsten
har boet. Ved reformationen 1536 blev de katholske bispestoles
gods inddraget under kronen eller staten og gik en lang tid i
lensregnskaberne under navnet «Stiftets Gods». Da Bru i et
regnskab fra 1567 opføres mellem dette, skulde gaarden i den
katholske tid have ligget til Bergens bispestol.
I 1567 beboedes gaarden af Hans Finsen, som har bygslet
den af kongen eller paa hans vegne af lensherren paa Bergenhus
eller dennes foged. Hans Finsen brugte samtidig Flokenes og
Fløholmens laksefiske.
Allerede i 1563 brugte han sammen med Anders Skrædder,
som var eller havde været foged i Sondfjord, en flomsag inden
fogderiet, uvist hvor. Ved kongebrev af 1578 flk han bygsel
paa Sandvik mod sædvanlig afgift, og 10 aar senere eller 1588
fik han ikke alene Sandvik, men ogsaa Sundvorvik til brug.
Hans Finsen boede, da han flk disse begunstigelser, ikke længere
paa Bru. Han var kommen til Bergen, blev der først raadmand,
siden borgermester og døde omtrent 1596.
Efterat Hans Finsen var flyttet fra Bru, beboedes gaarden
af Lars Skyt eller Lasse Skjot, som ved kongebrev af 4de juni
1575 blev forundt «fremdeles kvit og fri for Leding og
Landskyld at bruge Kronens Gaard Bro, som han beboer, indtil Kongen
derom anderledes tilsigendes værder». Han skulde frede skogen
og ikke forhugge den til upligt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
