Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
538
NORDRE BERGENHl’S AMT.
grændser; saaledes paa grændsen mod Eid Lundevarden, 792 m.,
og Blaafjeld, 91 li m., med etpar mellemliggende toppe; fra disse
falder fjeldet temmelig jevnt mod den fra fjorden opgaaende,
tæt bebyggede Kjølsdal.
Denne dal gaar nordlig fra fjorden og ender i
Liaadalsvatn-botn ved herredsgrændsen.
Mellem denne dal og Maurstaddalen ligger paa grændsen
mod Vannelven Dueeggen, Gronlinakken og nogle mindre toppe;
nærmere mod fjorden hæver sig Vindfylding, 747 m., Midgjeldsheia
og Aasnesnakken, mellem hvilke mindre Dalforer gaar ind fra
fjorden.
Mod Maurstaddalen er i regelen steilt fald.
Denne dal, der trænger fra fjorden nordøstlig, er nederst
temmelig bred og tæt bebygget indtil Navevatu, hvor den faar
bratte sider og gaar ind i Vannelven.
Landet vesten f or Maurstaddalen er delt ved eid:
Berstadeidet gaar fra Totland ved fjorden over til Moldefjorden
(i Selje); Nordfjordeidet gaar fra Rodehjell over til bunden af
Nordpollen (i Selje) og Eldevikeidet gaar fra Eldevik til bunden
af Sørpollen (i Selje).
Østlig ligger Litlekjornaase, 546 m., Storekjornaase, 624 ni. og
Vasdalseggen paa grændsen mod Vannelven, Storevaseggen og
Kongs-varden paa grændsen mod Selje samt Navehorn og Oiehaugen over
Maurstaddalen.
Mellem Berstadeidet og Nordpolleidet ligger fra grændsen
mod Selje: Vaulehorn, 562 m., Sadelen og Bleikemærra og langs
Berstadeidet Orneveire, Steinkollen, Dyret og nogle flere.
Vestenfor Nordpolleidet er den storste hoide, Synnevahorn, 690 m.
Vestenfor Eldevikeidet falder fjeldet fra toppene langs
grændsen mod fjorden og eidet.
Langs fjorden og i de nedre dele af dalene og de nævnte
eider er en nogenlunde tæt bebygning. Der er enkelte sætre i
den østlige del.
Landet nordenfor Ise- og H u n d v i ks f j o r de n
falder fra Eid græiidse indtil Krokenes steilt mod fjorden, men
vestenfor dette nes er der slakkere, og paa strandsiden ligger et
par gaarde og pladse.
Landet söndenfor Hundviksfj orden med Aa lf o
tenfjord og videre den i vestlig retning gaaende Fordedal
er et vildt hoifjeld, der paa grændsen mod Gloppen og Kinn
har betydelige bræer. Langs herredets grændse mod
Gloppen ligger en top syd for Skjæringen, Gjegnabræen og
Aalfote-bræens høieste punkt, 1 632 m., hvor grændsen mod Kinn
begynder; videre mod sidstnævnte herred de trigonometriske
punkter Kjeipen, 1 359 m., og Hjelmen, 1217 m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
