Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
280 NORDRE BERGEiNHUS AMT.
fandtes paa samme gaard et par skridt fra dette sted halvdelen
af en efter længden kløvet skiferhelle, som viser dybe og tydelige
slibningsmærker paa begge bredsider. Paa samme gaard er
endelig fundet 9 flintestykker eller skiver af ensfarvet, rødbrun flint.
Ved gjennemskjæring af en liden forhøining paa marken kom
man til flinterne omtrent 20 tommer under forhøiningens top.
De stod opreiste saaledes, at den største var i midten de andre
paa begge sider efter størrelsen, saa at de to mindste var yderst.
Paa Nor er fundet en flintspydspids, 17.8 cm. lang. Ved
groftegravning fandtes paa Vevik en broncecelt Tiden liempe. Fundet
fra ældre jernalder bestaar af et kvartsbryne, ogsaa fundet paa
Alsaaker. Af fundene fra yngre jernalder maa først og fremst
nævnes Myklebostad-fundet, som med hensyn til indhold er et af
de rigeste fra hele Norge. Haugen blev undersøgt 1874.
Foruden dette bekjendte gravfund paa Myklebostad, hvilket
tidligere er omtalt, er der paa Myklebostad desuden udgravet to
andre hauge fra yngre jernalder. I en røs paa Nordfjordeidet
fandtes en sammenrustet ringbrynje.
Paa høiderne over gaarden Naustdal staar eller stod en vakker
bautasten henved 8 alen over jorden, 2(3 tommer bred og 15
tommer tyk; nede ved stranden, foran den tomt, hvor sagnet
hensætter Vemunds borg, staar eller stod en anden, 5 alen lang,
1 alen 16 tommer bred og 2 til 3 tommer tyk, horisontal ovenpaa.
Eid kirke er en langkirke af tømmer, opført 1849, med
900 siddepladse, den ligger ved Eidsfjordens bund paa gaarden
Myklebostads grund.
Øyyis kirkja var Eid hovedkirkes gamle navn. Den var
dediceret St. Maria. Daviken præstegjeld blev fraskilt Eid ved
reskript af 6te juni 1740, og Hornindalen ved resolution af 30te
september 1865.
Før 1865 var Hornindalen anneks under Eid, og indtil 174<»
laa Davik med sine 3 sogne ogsaa under dette præstegjeld, der den
tid altsaa strakte sig fra den inderste del af Hornindalen ved
Sunnelven grændse og lielt ud til Bremangerøen.
Eid hovedkirke er nævnt i 1322.
Der nævnes fra denne tid en visitas af biskop Audfin saavel i
Øygi som i Gloppen, i hvilken anledning han skriver til præsterne,
at han agter at opholde sig 4 døgn i Øygi og 3 i Vinreid, og faar
da præsten Gudleik i Eid paalæg at lade skaffe tilveie 4 tønder
bjor (sterkt øl) til hver nat, 6 tønder mundgodt (tyndt øl), samt
1 tønde vin og den nødvendige mad. Af dette skulde Gudleik
svare for 1 døgn og de øvrige præster resten.
Kirken blev den 1ste december 1689 rammet af lynet og
nedbrændte til grunden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
