- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIV. Nordre Bergenshus Amt. Anden del (1901) /
604

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

(604

NORDRE BERGENHUS AMT.

aannen i Breim som regel i sidste halvdel af april. Paa de
høiere og mindre godt beliggende gaarde sjelden før i den første
halvdel af mai. Høslaatten har tildels begyndt i de sidste dage
af juni, naar vaarbeitningen har været mindre. I koldere aar,
og naar formangelen har medført altfor udstrakt vaarbeitning,
har slaatten først kunnet begynde i midten af juli, tildels endog
nogle dage over.

Kornet skjæres som regel i de sidste dage af august og til
midten af september, i nogle aar endog i slutten af september.

1 dalene er bra beiter baade i hjemmehavnene og paa sætrene.
Paa begge sider af Breimsvatn er fjeldbeiterne ogsaa taalelig bra.
Øverst i Mj’klebustdalen er god, tildels udmerket havn.

Fjeldslaatterne er tilstrækkelige i alle tre dalfører opefter
fjeldsiderne, som er noksaa græsrige.

Opgave over kreaturhold samtfjærkræ 1ste januar 1891:

Heste....................273

Storfæ..........2219

Faar......................3 330

Gjeter..........1 369

Svin......................416

Rensdyr..................3

Høns....................92

Der opdrættes og sælges heste og hornkvæg.

Kvæget er saagodtsom udelukkende stedegent; der var nogen
blanding for en del aar tilbage af indført telemarksrace. De
spredte rester forsvinder imidlertid nu fort. Andre racer findes
neppe.

Større myrer egnede for dyrkning er der ikke, men vel en
og anden myrlap hist og her. Egentlige myrstrækninger er der
kun paa Breimsfjeldet eller fjeldaasen mellem Breim og Utviken.
Myren bestaar lier af brændtorv, egentlig mosemyr er der ikke.

Breimsfjeldets torvmyrer har i de sidste 20 aar været
benyttede. Flere af de tilstødende gaarde har nemlig lidet skog,
og derfor er deres væsentligste brænde nu torv.

Paa Breimsfjeldet og paa endel myrer i Myklebustdalen er lidt
multer, men disse myrer er smaa. Multer til salg bliver sjelden
eller aldrig plukket, kun lidt til brug hjemme af og til.

Skog. Breim har 20 km.2 furuskog og 74 km.2 løvskog,
birk, or, hassel. Skogen er væksterlig.

Skogdanuende træer er kun furu og birk, tildels ogsaa lysor.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:45:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/14-2/0616.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free