Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BELIGGENHED, INDDELING OG GBÆNDSEB.
til
kaldes omkring 1300 kirkjan å Øyrom. Tingvold kirke hed
Ping-valla kirkja, efter gaardnavnet Pingvçllr, som egentlig var
gaard-navn for den nuværende præstegaard. En kirke benævnt
Cappella a Straumøy nævnes hos Aslak Bolt. Øksendalen kirke kaldtes
Husabjår kirkja efter gaarden Husby, gammel form Hiisabyr.
Ulvundeidets kirke hed Qlfunöar eller Qlfundynjar kirkja. I
Sundalen var i middelalderen følgende kirker: Romfo kirke, som
dengang kaldtes Mosagerbis kirkja i Sunndali, Hof kirke, som
hed Hofs kirkja. Endelig var der Loken kirke, som hed Loykinar
kirkja efter gaarden Loken. Stangvik kirke hed Stangarvikr kirkja.
I Surendalen hed en kirke Øyja kirkja i Surnadali efter gaarden
Øie, gammelt navn Oyjar. Mo kirke nævnes i reformatsen og
hed sandsynligvis Mos kirkja. Ranes kirke stod paa gaarden Skei
og hed maaske Skeida kirkja, eftersom den i reformatsen kaldes
Skede kirke.
Ogsaa i Rindalen var der kirke i middelalderen, og den hed
sandsynligvis Rindudals kirkja. Aure kirke hed Marni kirkja å
Aurum og var viet til Maria. Halse kirke hed Holsynjar kirkja.
Edø kirke hed Æöøyjar kirkja: desuden var der i Edø præstegjeld
flere kirker paa fiskeværene, saaledes paa Bratvær en kirke, som
maaske hed Brattavers kirkja, Odda kirkja paa fiskeværet Odden og
Veien kirke, som maaske hed Veigar kirkja; maaske blev Veien
kirke erstattet af Hopen kirke, der i 1749 blev indviet under navn
af Herte Zebaoths kirke.
Fra kysten af Nordmor nævnes i 1206 Markarholmr. Da
baglerne efter det heldige overfald paa Nidaros i 1206 drog
sydover igjen med det rige bytte, de havde gjort, mødte de sj’dlig
paa Nordmor Haakon jarl, som ved efterretningen om overfaldet
var brudt op fra Bergen. Da jarlen kom seilende, laa baglerne
vid Markarholminn; de roede igjen nordover, da de saa ham, og
stevnede i veien for ham indenfor Langøsund. Markarholmrinn
har ligget længere syd i leden end Langøsund, men ikke særdeles
langt fra dette.
Sandsynligvis er det Marholmen, som efter kyst kartet ligger
nær fastlandet ret i syd for Kvitholmen fyr.
Langøyjarsund, Langøsund, ligger ved Langøen udenfor Averøen
paa Nordmør. Langøsund nævnes i 1206, da baglerne roede
nordover for at lægge sig i veien for Haakon jarl og birkebeinerne
indenfor Langøsund. Jarlen lagde til i Sveggjaöarsundi, som er
indenfor øen Sveggen nær Averoens nordspids.
Buln fjorden i Øre skrives i ældre tid dels Barknafjçrbr og
dels Barkarfjçrör. Det antages, som før berørt, at Barknarfjprör
er det rette, og da vilde fjordens oprindelige navn være Bgrkn.
1 Øre ligger en gaard, som heder Rød, paa nordsiden af
Batn-fjorden. Her boede i 1178 en Mand, som hed Serkr å RjöÖum.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
