Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•8 ti ROMSDALS AMT.
seilede derfra ud paa fjorden til Edø og fik saa stor fordel af
en opkommende vestlig vind, at baglerne opgav forfølgelsen.
Tusteren, der nu udtales Tusstna, formodes at have gammel
form Pust. Stabben er det gamle ord stabbi, kort stok. Ertvaagø
har nu navn af gaarden Ertvaag, hvis oprindelige navn kan
være Elptavågr, af elptr, svane, eller af elvenavnet Elptr,
Svane-elven. Skarsø har navn efter gaarden Skar, gammel form Skard,
et skar, eller efter selve skaret.
I Ertvaagøen i Aure gaar ind en fjord. Foldfjorden, som er
smal og trang, især i den ytre del, og ved fjorden ligger en
gaard Folla». Denne fjords gamle navn har efter al rimelighed
været Fold. Det er ogsaa det gamle navn paa Kristianiafjorden
og paa den store fjord i Namdalen og paa en fjord i Salten.
Navnet betyder den brede fjord, men denne fjord er tildels meget
smal, men udvider sig i den indre del. Imidlertid siger Aslak
Bolt, at gaarden Husby ligger i Rossafjorör. Sandsynligvis har
det været saa. at den ytre del af fjorden har hedt Rossafjyrdr,
og den indre, bredere del har været kaldt Fold.
Ædoy, Edø, nævnes i 120(i, idet det heder, at birkebeinerne
stevnede til Edø, da baglerne roede efter dem, men da det blev
vestenvind, saa birkebeinerne kunde bruge seilene, opgav baglerne
forfølgelsen.
Smølen, Smyl eller Smjøl nævnes i Sverres saga, idet det
heder, at han seilede ind fra havet ved Smølen og nordefter til
Knarrarskeid.
I den ytre Trondhjemsled mellem Smølen og Edø ligger en o
Solskel, nu Solskjel, hvor Harald Haarfagre i et sjøslag, der i
sagaerne er blevet til to, beseirede romsdølerne.
Solskjel nævnes i 1205, idet det heder, at Asbjørn Kopr og
hans mænd lagde til ved Solskjel sent paa kvelden.
Birkebeinerne kom over dem om natten, jog dem op paa land og holdt
vagt om øen. Om morgenen undersøgte de øen og dræbte næsten
hele flokken; dog undkom Asbjørn og nogle faa mænd.
Solskjel nævnes atter i Haakon Haakonssøns saga i 1235,
idet det heder, at Paal Vaagaskalm var seilet sydover til Møre
for at møde kongen, og han traf kongens flaade ved Solskjel;
den var netop seilfærdig.
Dromunes, nu gaarden Dromnes paa Nordmor i Aure, nævnes
i Haakon Haakonsøns saga i 1239. Der boede da Arne Ledrung
og Eindride. De blev overfaldt af Olav af Vigdeild og Guttorm
af Suderheim, som huggede ned alt kvæget for dem.
Paa seilads sydover fra Nidaros vaaren 1179, kort for slaget
paa Kalvskindet, mødte Sverre nordenfor Stad kong Magnus og
Erling jarl, der kom fra Bergen. Da de havde stor overmagt,
maatte Sverre søge tilhavs for at redde sig, og en tæt taage kom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
