Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NATUR LIG BESKAFFEN HED.
89
12 km.2 stor, hvis høieste top er Gohalden, 493 m. Lepsø igjen
skilles ved Longva/jorden fra Flemsø. 14 km.2 stor, med høieste
top Skulen. 489 m.
Disse tre øer ligner hverandre, forsaavidt som de alle har
længderetning mod nordvest, er høie og har en temmelig
betydelig dyrket bergfod paa sydøstsiden. Efter Flemsø og skilt
fra denne ved Xogvafjorden følger Fjørtofta. 9 km.2 stor; den er
ikke saa høi, men danner en jevn, myrlændt flade, fra hvilken
et lidet fjeld, Ærfjeldet, hæver sig 103 m. o. h.
Nordøstlig for Fjortoftø følger Harøen, 14 km.2 stor, som
hører baade til Haram herred i Søndmør og til Sandø herred i
Romsdalen. Ogsaa den er i det hele flad og myrlændt; øens
høieste punkt er Harøburet, 148 m., paa grændsen mellem de to
herreder.
Søndmørs halvøer. De store fjorde, som naar saa dybt ind i
landet, deler amtet, saaledes at det meste af fastlandet kommer
til at bestaa af store halvøer.
Romsdals amt besøges hvert aar af mange reisende, hvem
den vakre natur kalder did. Raumas dalføre med Romsdalshorn
og Troldtinderne har længe været et maal for de reisende, og
udsigten fra Molde over den lauge række tinder der trækker hver
sommer store skarer af fremmede til byen.
Imidlertid er nu den mening almindelig, at Søndmør ikke
staar tilbage for søsterfogderiet; dets naturskjønhed er mere
varieret og vidunderlig. Saa er der dem, som mener, at visse
dele af Nordmør, Inderdalens omgivelser, er amtets herligste dal.
Landskabernes naturlige beskaffenhed er forøvrigt saa
forskjellig, at det ikke er godt mulig ved hjælp af ord at give
fuldstændige billeder, men det er, som Strøm siger om Søndmør,
at alt dette er noget, «som bedre lader sig betragte af
nærværende end beskrive af fraværende».
I de indre dele af Søndmør er naturen paa de fleste steder
mægtig. Fjelde paa høider af 1 500 m. hæver sig ofte nær
fjordene med steile vægge, især de indre fjordarme. Fjeldene er
ofte alper, som de hyppige navne tind, horn og eg viser. Rækker
af alper er der paa begge sider af Hjørundfjord, i Xorangsdalen,
Xebbe-dalen og Søkkelven. Trange og vilde fjordlandskaber er der i
Hjørundfjord, Geiranger og Tafjord. Samme karakter har dalene, især
Xorangsdalen og Xorddalen. Blidere er dal- og fjordlandskaberne i Volden,
Ørstavik, Skodje, Ørskog, Søkkelven og Valdalen. Skarene mellem
fjeldene er overalt dybe og trange: mange af dem naar ikke over
400 m., og kun faa gaar høiere end 600 m. o. h. I høider paa
400 m. er der ikke dyrket land i dalene;- der er nogle udslaatter
og sætre, men stundom kan der være goldt som i det vildeste
høifjeld. Der er mange isbræer opunder tinderne, men de er alle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
