Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12(1
ROMSDALS AMT.
Om Tresfjorden skriver Arbo allerede i 1859, at den
svarer til de forestillinger, man saa gjerne danner sig om den
herlige schweizernatur, hvor man tænker sig et fyldigere, friskere
liv, en mere smilende karakter i landskabet i modsætningen til
den mere alvorlige norske natur.
Henrik Ibsen har i 1862 omtalt den her omhandlede egn i
en artikel «Fra Vestnes» : «Postveien fra Aalesund til Kristiania
gaar de første 2—3 mil langsmed Storfjordens nordlige strand
og er, ialfald paa strækningen fra Solnør til Søholt, ubeskrivelig
deilig. Den jevnt heldende li har her en skraaning mod syd
ned til fjorden og er lige til øverst oppe klædt med furu og den
frodigste løvskog. Alt imellem, snart ovenfor, snart nedenfor
veien, ligger venlige gaarde halvt gjemte jnellem trægrupperne,
den blaa vandflade glitrer gjennem løvet, og fra og til aabner
sig en udsigt med de romsdalske tagger og tinder længst borte.
Fra Søholt inde ved fjordbunden bærer veien over Ørskogfjeldet
og skjærer saaledes tvers over roden af den store halvø, som
strækker sig langt vesterud med Haramsøerne som forposter
mod havet.
Over Ørskogfjeldet gaar den slagne landevei, neppe et tusen
fod iveiret, saa er man oppe, men paa plateanet er der ikke
destomindre fuldstændig hoifjeldsnatur. Store myrstrækninger
strækker sig langt ud til begge sider, tilvenstre ligger et koldt
sortblaat fjeldvand, hvis tilløb taber sig i den bløde myrbund,
lyngen klæder bakkeheldene og trævæksten bliver alt tyndere og
skralere. Heroppe har Ørskogbygden sine sætre; bebyggede
gaarde fandtes før, siges der, men de er nu forladte. Det er
sjelden, at høifjeldsnaturen sænker sig saa lavt; grunden maa
vistnok være den skjærende nordenvind, som kommer fra det
trondhjemske og over den brede Moldefjord, før den stryger her ned
igjennem skaret. Midtveis ligger dog en fjeldgaard,
Ellings-gaarden, hvor kornet gror tykt og frodig; men her er ogsaa ly
af en bråt fjeldkam mod nord. Kr man kommen dette sted vel forbi,
saa bærer det snart nedover igjen, og en vidunderlig udsigt aabner
sig med Tresfjorden paa høire side og Romsdalsfjorden lige forud.
Atter gaar veien langsmed birkelien ligesom ved Søholt; over
en mil borte, paa den anden side af fjorden, skimter man Molde #
med dets skinnende træhuse, og Fannestranden, som strækker sig
langsmed fjorden paa nordsiden indover mod Eikesdalen og
Ve-blungsneset. Langt ude ligger den store ø Sekken. Bagenfor
ligger det lille i vor fortidshistorie oftere nævnte Veø.»
Fra Ysttind, 1 I 86 m., sydvestlig for Vestnes, er udsigten
ualmindelig vid og afvekslende; under tindens fod ligger den
brede Moldefjord. Længere i vest sees skjærgaarden og havet syd-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
