- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XV. Romsdals Amt. Første del (1911) /
115

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

N’ATUHI.Ki HKSK A I- FEN H EI).

nr

at Skjorta af fiskerne paa Nordmor, hvem det tjener som sjø
mærke, benævnes Kvitkua.

Bestigningen af Skjorta er ikke vanskelig. E. Mohn har be
skrevet turen i 6 sange paa homeriske rytmer.
5te sang heder «Udsigten» :

Derpaa om udsigteu tale jeg skal fra toppen af Skjorta.

Ket mod sydøst laa Dovres toppe hyllet i skodde;

kun deres snebedækkede fod vi idag kunde skjelne.

Men naar sigtbart er veiret, kneiser kongen paa Dovre,

Snjohætta, klart med sin krone mod sky i halvsjette mils afstand.

Langt imod syd sig løfter en rad af glitrende snefjeld ;

liorte ligger de elleve mil, kun dunkelt de skimtes.

Jotunfjeldene« kjæmper det er. de straalende konger

Galdhøpiggen og Glittertind og deres drabanter.

De er Norges høieste fjeld, og mere end otte

tusen fod de hæver sit hjelmbusksmykkede hoved.

Nær paa livet til hoire dernæst staar vældige klumper,

Vikesoksen og Hoheimstind og Sjødølatinden,

Aagottinden og andre fjeld om Eikesdal svundet.

Nede fra vandet de reiser sig op som dristige tinder,

men heroppefra klumper de bli’r og svære kolosser.

Vandet selv er skjult af de rundt omgivende toppe,

Mardolafossen man ser derimod nedstyrte fra fjeldkam.

Gjura saa vi dernæst, hin tind med begge de rare

horn, hun stinger mod sky, lig gjetebuk.shorn de spidse.

Kalvskrotten kommer dernæst, uformelig bred som en kubbe.

Kalskraatind jeg ved, at den kaldes af mænd og af kvinder,

dem, som i byerne bor, men neppe navnet er rigtigt.

Vistnok staar det paa prent, men derfor kan man ikke sikkert

sværge paa, at det er sandt, thi nu omstunder der prentes

meget, som kun er det dummeste væv og det frækkeste opspind.

Derfor det er ikke sikkert, at Kalskraatind er det rette,
kanske beror det, som jevnlig det sker, paa feilagtig hørsel.

Kal’skrotten > eller Kal’skrottind skal den kaldes i dalen,
saa er mig sagt af en vetug mand, som skjønner sig paa det.
Sikkert det er, at fjeldet ser ud som en hodeløs skrot af
gjødet og velnæret kalv for den, som ser det fra Molde.
Yengetindernes straalende rad staar længer til hoire,
tind efter tind med hak paa hak og styrtende bræer.
I-ængst imod nord staar Sture Venget ind, kjæmpen i Romsdal,
den som först blev bestegen af Slingsby og sogningen Vigdal,
men som Hall har siden besteget med bonder fra dalen.
Tydelig bræen man ser og det smale snecouloiret,
op gjennem hvilket Slingsby kjæmped’ sig frem til toppen.
Romsdalshornet gjemmer sig bly og beskeden i vrimlen
dybt mellem nordligste Vengetindstop og sydligste Troldtind.
Mest mærkværdig er dog den lauge rad af figurer,
som gaar fremad i tog mod nord paa Troldtinderyggen.

Brudefærden den kaldes af mænd og kvinder i dalen.
Fremst i laget gaar kjøgemesteren, nordligste Troldtind;
dunken af træ. med brændevin fvldt, han bærer paa maven.
Store Troldtind kommer dernæst, deu straalende brudgom,
rigtig en sterk og (lrustelig kar, let kjendelig er lian.
Bruden han leder ved baand, saa fin ser hun ud og saa fager.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:45:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/15-1/0135.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free