- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XV. Romsdals Amt. Første del (1911) /
117

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

NATI Hl.IG BKSKAFFKNHKO.

Udsigten fra Fannestranden og fra Molde er bekjendt.
Romsdalsfjorden med mange skogdækkede øer ligger i forgrunden, den
større ø Sekken og fjordens sydside danner forlandet, og saa
følger fjorden; den milelange rad af fjelde omslutter det hele i
en bue over mere end den halve synskreds, fra Skaala i øst til
Otterøfjeldene i vest.

Fjeldrækken gjør indtryk af at have omtrent samme høide
overalt. Men der er toppe iblandt over 1800 m. i høide, mens
de fleste ligger omkring 1000 m., og mange er lavere. Naar de
særlig i visse belysninger synes at have omtrent samme hoide,
kommer dette af beliggenheden, idet de høieste fjelde ligger her
længst inde.

I øst ligger Skaal«, et mægtigt, afrundet fjeld paa halvøen
mellem Fannefjord og Langfjord. Længer mod høire, over
Vist-dalfjeldene, hæver Kirketaget sin ryg over kammen. I meget
klart veir sees straks tilhøire for Skaala, over Vistdalsfjeldene,
spidsen af en sukkertopdannet hvid tind, Skjorta, mellem
Øksendalen og Eikesdalsvatn. .Saa folger de mindre fjelde Sinørbotn.
Tarløisa og Skarven; derefter den prægtige strækning, som
begynder med Vengetind og ender med Stolene. Her er forgrunden den
skogklædte ßolsø og Sæterø, dernæst Sekken med sin lange,
skogklædte ryg, over den igjen den store og den lille Okse med runde
rygge. Derover hæver sig da længst tilvenstre Vengetinden (eller
Vengetinderne), de hoieste og vakreste fjelde i Moldepanoramaet.
Tilhøire for Vengetind ligger tilbagetrukken den spadeformede
Kal-skraatind, længere tilhøire fra Kalskraatind kommer den spidse,
stupende bratte Trolltind over rummet mellem begge Oksers rygge.
Den er, geografisk, den nordligste og høieste tind af
Trold-tindernes skarpe og forrevne kamrække, som i vest begrænser
Romsdalens nedre del. Romsdalshorn, som virker saa sterkt inde i
Romsdalen, er halvt skjult bag Setnésfjeldet. Saa følger Kongen,
Dronningen, Bispen og Søstrene, som fra Romsdalens nederste del sees
opigjennem Isterdalen, derefter folger Finnan, skilt ved et stupende
bråt skar fra Søstrene tilvenstre. Over en fjeldkam, der har en
vis lighed med et opadvendt ansigt, hvis næse dannes af
Ind-fjordens Troldtind, medens panden og hagen formes af Galtens ryg,
kommer de styrtbratte Stolene; bag dem skimtes Nonstinden og
Middagstinden i Maandalen.

Stadig videre mod høire følger først Blaatinden,
Sæsknubbe-Underne, Maanevastindeme, Storbua, Kvassetind og Blaafjeld og en
række tinder, som ender inde ved Skorkja i Tresfjordeu.

Vakker er den strækning, som omfatter Tresfjordfjeldene med
Lauparen og tinderne udover til Stortind og Troldtind i Vestnes.
Her er den skogrige Hjertø forgrunden, over den de lavere høider i
Vestnes, over hvilke igjen Lauparen hæver sig.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:45:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/15-1/0137.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free