Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12(1
ROMSDALS AMT.
901 m. Øen aftager i høide mod nord, og saa følger længer
nord Solskjeløen, 5.8 km.-’ stor, skilt fra Stabben ved det smale
Xanisund. Solskjeløen er i det hele lav. I)et hoieste punkt ligger
113 m. o. h. Længer ost, skilt fra Stabben ved Imarsund ligger
den store ø Ertvaagø, 121 kru.-’ stor; den hører til Tusteren, Aure
og Valsøfjorden herred. Langs Imarsund gaar fjeldsiden paa nogle
steder over i bakker, som er bebyggede. I øen gaar ind en fjord,
Foldfjorden, og ved denne fjord og dens dal deles øen, saa der gaar
som et eid over samme. Østligt paa øen naar fjeldene op over
700 m., saaledes i Korsbækfjeld, som er 744 m. høit. Langs
fjeldfoden paa Ertvaagø er der ofte bakker med spredt
bebyg-ning. Grisvaagø hører til Aure herred og er 13.9 km.2 stor. Den
har låve aaser op til 116 m. Der er nogle gaarde og pladse
langs strandsiden. Øst for Grisvaagø ligger den 54.9 km.2 store
Skarsø, der skilles fra fastlandet i Aure ved Torsetsund og
Drom-nessund. Den vestlige del af Skarsø er kun ved et smalt eid,
Dragseid, forbundet med den østlige del. Fjeldene naar her paa
den østlige del op til en høide af 395 m. Fjeldsiderne skraaner
i regelen langsomt mod kysten, saa her er endel gaarde paa
dens sydlige del.
Paa nordvestsiden af Trondhjemsleden ligger den 7.3 km.2
store Edø, der bestaar af konglomerat og sandsten. I)er hæver
sig paa denne ø en del mindre tuer, og endel af øen er myrlændt,
men den sydlige strandside har tildels god jord og endel
be-bygning.
Slinden, som horer til Edø herred, er Romsdals amts største
o, den udgjør 213.9 km.2
Smølens form er rundagtig, og den er flad; midt paa øen er
man ikke mere end omtrent 40 m. o. h., og den største hoide
paa øens sydvestlige del, Xelvikberg, er ikke mere end 67 m. Øens
kyster og de mange smaaøer, som omgiver den, bestaar af
fast fjeld, og her bor befolkningen. Den store ø kaldes
Fast-Smølen. I denne låve øs indre er der ingen bebygning. Der
er torvmyr med låve, opstikkende fjeldpartier. En stor del lader
sig dyrke. Der gaar vei langs kysten næsten helt rundt.
Den indre del af Fast-Smølen har lighed med det flade
.Tæder-land, hvor dette er udyrket, og minder derhos om hoifjeldet, og
dvergbirken vokser paa fladerne her. Den store ø omgives af’
en krands af 3 080 øer og skjær, og disse smaaøer er alle
låve og alle fjeldøer. Smølenværingerne fortæller, for at gjøre
rede for sin vidunderlige øverdens tilblivelse, at Vorherre, da han
var færdig med at skabe jorden, havde tilbage en liden klump i
haanden. For at fri sig fra den, gjorde han et slæng med
haanden som man gjør, naar man er vaad paa fingrene –, og
Smølen med dens tusen øer, holmer, skjær, fluer og boer blev da til.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
