Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NAT L’ R LI G BESKAFFENHED.
133
Række X.
Endelig kommer en række fra Botnho tvers over Sundalen
til bræ ost for Skjæringsfjeld i Surendalen.
Laveste hoide, i
hvilken man
træffer evig sne.
Bræ i botn nord for Botnho........1410 m.
Paa Sæterfjeld............. 1 380 »
Paa Stopelen.............. 1 360 »
I Trolla op for Giklingdalsvatn........1 140 »
Øst for Skjæringsfjeld........... 1 050 »
Disse tal viser, at snelinjen eller snegrændsen, naar vi dermed
forstaar linjen mellem de laveste punkter, hvor sneen bliver
liggende hele aaret, stiger indover mod landet. Der er vistnok en
sænkning af snelinjen fra syd til nord, men en sammenstillen af
rækkerne paa et kart vil vise, at sænkningen ogsaa foregaar mod
vest. Rækkerne paa Søndmør er gjennemgaaende lavere end de
nordlige# rækker paa Nordmør.
Snelinjens beliggenhed vil afhænge af nedbøren,
vindretningen, fjeldenes form og deres beliggenhed.
I Romsdals amt kommer fugtige vinde ind fra havet mod
et høit land, nedbøren falder, naar vanddampene fortættes mod
det høie kolde land paa det ytre land, medens snemængden i
den østlige del af amtet aftager, efterat luften har afgivet sin
meste fugtighed paa det ytre land.
Hertil kommer, at sommeren er kjølig i amtets ytre del,
saa at sommervarmen her neppe kan smelte saa store snemasser.
Denue sænkning af snelinjen foregaar saavidt regelmæssig,
at det gaar an at beregne den ved hjælp af de opstillede rækker,
naar disse afsættes paa kartet; man kan drage linjer mellem de
steder, som har samme høide for snelinjen: 750, 1 000, 1250
og 1 500 m. Den hurtighed, hvormed linjen sænker sig, er
vistnok noget forskjellig paa de forskjellige steder, men bliver op
til omkring 15 m. pr. 1000 m. Saaledes ligger det nederste af
fonden paa Storho i Grytten paa grændsen mellem dette herred
og Skjaak og Lesje i en høide af 1 595 m., medens enden af
bræ nord for Maanevastind i Vold ligger i en høide af 878 m.
Paa denne strækning, der udgjør 48 500 m. i ret linje, har
snegrændsen følgelig sænket sig 717 m., hvilket udgjør 15 m. i
høide for hver 1 000 m.; som man ser, en meget betydelig stigning.
Sammenstiller man alle de anførte høider, vil man se, at
denne stigning ikke er saa særdeles forskjellig i de forskjellige
snit gjennem amtet fra nordvest til sydøst, og maalingerne er
saavidt mange, at denne stigning af snelinjen kan siges at være
en almindelig regel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
