Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GEOLOGI
Fra Lyshol kan kalkstenen følges til henimod Andestadvatn,
ca. 300 400 m. Mægtigheden er ikke saa betydelig, men her
kan dog tages meget kalksten, som er blaa, graa og hvid.
Forekomsten antages at egne sig til karbidkalk.
Ved Vikartimeren i Stordalen herred er der i kalksten en hule,
Limurhulen. dannet af en bæk, som kommer ud af fjeldet, som
senere omtalt.
I Romsdal fogderi forekommer kalksten i Frænen, Bud og i
Nordmør fogderi i Kornstad og Eide herreder.
UnderTalstadhesten i Frænen er der kalksten laugs heleLangvatn,
ligeledes paa sydsiden af Talstadhesten hoit tilfjelds og ved
Trold-kirken, en hule i kalkstenen nordøst for gaarden Varghol i
nærheden af Stortind, videre i Eide herred i Nordmør i
Brandsæter-botn og ved Naas og Langnes syd for Naasvatn, ved Visnes paa
vestsiden af Kornstadfjorden og ved Kornstad i Kornstad herred
paa den anden side af samme fjord.
Hovedbergarten er gneis, hornblendegneis og krystallinske
skifere.
Ved Talstad i Frænen er et stort kalkstensfelt fra
Talstad-gaardene langs Langvatn mindst 3 km. nordøstover forbi Talstad
sæter og ind over grændsen i Bud herred. Mægtigheden i bruddet
ved Talstad er ca. 20 rn., kun midten af laget, 6 — 7 m.
mægtigt, er rent og bestaar af vakker, hvid, noget gulagtig marmor,
stundom vekslende med graalige og lyserøde farver. I marmoren
er der huler, udgravet af bække fra Talstadhesten.
Paa Talstad forarbeides nogle gravstene. Til kemisk brug
kunde marmoren finde anvendelse, men den ligger 4 km. fra
Frænenfjorden, 8 km. fra dampskibsanløbsstedet Tornes.
I den vestlige del af Brandsæierbotn (Gunnardalen), nord for
Brandsæter, er en mægtig forekomst af en grovkornet kalksten;
draget viser sig atter østenfor ved Naas.
Ved Xaas i Eide er 2 kalkstensleier med mægtigheder, det
øvre vel 100 m., det nedre vel 60 m. Her er meget kalksten
og flere sorter, saaledes en hvid marmor, en graablaa og ca.
350 m. over Søndre Naas en citrongul marmor; ogsaa rodlige
farver sees.
Øst for Langnes i Eide paa sydsiden af Naasvatn, 1 —1.5 km.
fra Naas, begynder et kalkstensleie, mægtigt som ved Naas, og
kalksten strækker sig 1 km. langs Naasvatn mod Sandnes. Her
er flere parallele leier. Kalkstenen er ren og vakker graahvid,
lidt blaaagtig, almindelig er den særdeles grovkornig. Vest for
Langnes er rødlig marmor.
Ved Visnes i Eide ved Kornstadfjorden er der kalksten paa
3 steder; saaledes er der paa neset ved sjøen et ca. 9 m.
mægtigt kalkstenslag, som stikker i sjøen og stryger opover mod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
