Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GEOLOGI.
157
Mange af de sjoskjæl og snegle, som findes, helst i ler, over
den nuværende havstand, lever nu ved vore kyster og kjendes af
fiskerne. Almindelig kjendt er østersen, men mange andre har
navn paa norsk, som blaaskjæl eller kraakeskjæl, hjerteskjæl eller
bekreskjæl, kuskjæl, buhunde eller kuvung, albuskjæl, sandskjæl,
kammusling eller haneskjæl, ogsaa kaldt harpeskjæl, knivskjæl
eller langskjæl, strandsnegle o.s.v.
At sjøskjæl forekommer over havets nuværende stand, omtaler
ogsaa &’trøm fra Skodjevaagen i Skodje herred, idet han nævner
en bakke, kaldt Kuskjælbakke, tæt ved stranden; den bestaar af
ler med mangfoldige sjøskjæl ligesom indæltede, nemlig en mængde
kuskjæl, som har givet bakken navn, og dernæst en hoben
sand-migeskjæl foruden en del bekreskjæl og andre flere.
Nærmere undersøgt er en del af disse forekomster af skjæl
af M. Sars, og senere er de undersogt af J. Rekstad og H. Kaldhol.-
Sjoskjællene, som findes i leret over havet, er ikke alene
mærkværdige som beviser paa en stedfunden stigning af landet,
men de giver ogsaa oplysning om det hav, hvori de levede.
Nogle skjæl ynder det kolde vand i ishavet, andre ynder et hav
som ved vore kyster, medens atter andre trives bedst i et
sydligere hav.
Sjoskjællene kan efter den geografiske udbredelse deles i
ishavets skjæl, i de nordlige skjæl og i de mere sydlige skjæl.
Men disse skjæl, ishavets skjæl, de nordlige og sydlige, er
ikke adskilte med skarpe grændser.
Da derhos nogle sjøskjæl trives bedst paa større dybder,
andre paa grundere vand, kan man undertiden fra skjællene
slutte sig saa nogenlunde til den dybde, i hvilken skjællene
har levet.
1 den tid, da havet inderst i fjordene naaede op til omkring
150 m. over den nuværende vandstand, var havet koldt med
ishavsskjæl (yoldia) ; saa koldt som Spitsbergens hav nu.
Senere, da landet var steget noget, blev havet mindre koldt,
omtrent som ved kysten af Nordland nu; da havde strandsneglen
(Uttorina) indfundet sig paa kysten, og disse lag eller banker med
deres niveau kan kaldes strandsneglenes.
Senere følger under fortsat stigning af landet en tid, da
havet ved vore kyster liavde en temperatur som nu omtrent.
Kt sydligt skjæl, ph ol as, som kunde kaldes knip lin gskj ættet, har nu
indfundet sig.
Nu følger atter en tid under landets hævning, da havet ved
kysten var varmere end nu, maaske hele to grader varmere.
Denne høide med dens banker er opkaldt efter et skjæl, mactra,
som kunde oversættes med trugskjællet; thi mactra betyder
et trug.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
