Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GEOI.OGI.
167
hvor man til nød kan gaa ind opreist. I denne indre hule er
der lavt og trangt, væggene fugtige, og bunden bestaar af ler.
Skjonghelleren har været beboet i forhistorisk tid, som senere
omtalt.
Paa Valderø findes nær Skjonghelleren desuden to mindre
huler, nemlig Lillekeller en. der er som en stor nische, henimod
20 m. dyb, og Dødmandshelleren, omtrent 15 m. dyb.
Foran begge ligger nedramlede stene; den første nærmere
ud mod havet end Skjonghelleren, den anden længer inde.
Paa Lepsø er der flere mindre huler: Nedre Sjøheller nord for
Kønstad ved stranden er 20 m. dyb og ligger saa lavt, at havet
slaar ind. Hulen er af mandshøide. Øvre Sjøheller, 15 m. o. h.,
er 45 m. lang; paa veien herfra til Rønstadhelleren ligger den
lille Ditheller, ikke at forveksle med Dnhellehullet i Hud herred.
Ved indgangen til Duhelleren er der jættegryder.
Rønstadhelleren, Storli ei ler en eller Rønstadhulen paa Lepsø i
Haram ligger 55 m. o. h. nær gaarden Rønstad. Den er 76 m.
lang og 13 m. høi ved indgangen, i væggene er der jættegryder.
Hulen har en trekantet indgang og i fortsættelse af denne gaar
en spalte til toppen af fjeldet. Uren danner foran aabningen
en vold, hvorfra man stiger ned i hulen. Den bestaar af
tre afdelinger og ligner i det indre en hal i spidsbuestil,
idet væggene oventil i hele hulens længde løber sammen i den
ovenfor nævnte spalte i taget. Gulvet, der først skraaner
sterkt nedover, og saa jevnt opover, er bedækket af brun,
smuldrende møg.
Paa nordsiden af Lepsøen er der et par mindre huler,
Steinhellerne. der har megen lighed med Njøhellerne; den øverste. 50 m.
høi og 45 m. lang, er adskillig bredere ved bunden end ved aab
ningen ; endelig Svartholet, hvor man kryber ind paa en stige, og
hvor der findes en usædvanlig mængde ben af forulykkede faar.
Schøning omtaler, at der i et fjeld straks ovenfor husene paa
gaarden Vel/lungen i Grytten er en sprække eller hule, hvori stenen
er besat med en kvartsskorpe og denne med mangfoldige smaa
krystaller eller krystaldruser. Af sprækken kommer ud et mineralsk
vand, der aldrig fryser.
Mellem gaarden S/ciri og Flatmark i Grytten er efter Schøning i
fjeldsiden en rundagtig hule, som gaar omtrent to favne ind i fjeldet
og er 5 — (i favne høi; den er ikke saa høi ved mundingen som
længer ind. Jitrahole eller jættekvindens hule er vel det samme
som Gjura eller Gygrarhole. Navnet viser efter Schøning, at
man har anseet det for bopæl for trold eller jætter, og det er
ikke urimeligt, at det har været beboet i de ældste tider.
Syd for gaarden Øveraas i Eresfjord og Vistdalen herred er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
