Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GEOI.OGI.
171
gaarden Gryte, der ligger tvert over for dette sted paa den anden
side af fjorden, har faaet navn efter denne jættegryde.
Nær Ronvik i Roald herred er en liden holme, kaldet Røsholm,
og der er mange jættegryder.
Ved gaarden Rustol i Grytten er der 3 eller 4 jættegryder.
I fjeldet ovenfor gaarden Mjølva i Grytten er en jættegryde,
stor som en bryggekjedel, ganske rund og indvendig glat og
poleret, 1.25 m. i gjennemsnit. Den er altid fuld af vand og
er dyb. Med en 2 favne lang stang har man forgjæves søgt at
finde bund. Naar det regner, bobler vandet op nedenfra, som
det kogte, saa man mener, at der i grydens bund er en kilde
eller en vandaare. Man kalder denne gryde Kjedlen.
Ovenfor denne gryde er et sted, som kaldes Stolen. Fjeldet
er her formet som en lænestol eller som et aftryk efter et
siddende menneske, eller som en havde sat sig paa fjeldet, medens
det var blødt, og hængt fødderne frem over den øverste kant af
kjedelen. Schøning, som omtaler stolen og gryden, mener, at de
er dannet ved vandets bevægelse.
Nær den nævnte stol er en anden liden gryde, som kaldes
Kjienitn, den er rund, men ikke større end en tallerken.
280 m. söndenfor Molbukken sæter i Øksendalen i en høide af
816 m. o. h. ligger en jættegryde, der kan sees fra sæteren.
Den er oval i aabningen; den største diameter er 3.1 m., den
mindste 2.<> m. Dybden kunde ikke maales, da gryden var fyldt
med grus.
Jættegryderne er dannet af vand, som hvirvler stene rundt,
og stenene slider paa fjeldet, hvorover de ruller, og slider ogsaa
sig selv op, men nye stene kommer til og fortsætter arbeidet.
Det vand, som huler dem ud, kan dels være vandet i elvene,
som de før nævnte jættegryder ved Høgebro i Orsten, og
jættegryder findes i det hele saa ofte i elve, saa de ei kan betragtes
som sjeldenheder.
Andre jættegryder er udhulet ved havets brændinger mod
kysten, og det er tilfældet med de gryder, som ligger inde i de
huler, som er dannet af havet, saaledes i Rønstadhelleren.
Der er jættegryder, som ligger i saadan høide, at havet ikke
kan have udarbeidet dem, saaledes den ovenfor omtalte
jættegryde nær veien mellem Grjotli og Geiranger, hvilken gryde
neppe ligger meget lavere end 1 000 m. over havet, og som paa
den anden side ikke ligger i nogen bæk, men i aaben situation,
saa at det synes vanskelig at gjøre rede for, hvorledes gryden er
kommet istand. Sædvanligvis antages, at det er gamle bræelve,
som har strømmet over isen under istiden, og som har styrtet
ned igjennem isen, og som har udhulet jættegryden, som i en
sædvanlig fos. Hertil er at bemærke, at det synes lidet rimeligt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
