Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GEOI.OGI.
173
og Hartmark herred, i Tardalen i Søndre Undal, i Ørevatn i
Aaseral, videre i Holsfjorden i Tyrifjorden og i Fæmundsjø.
Lignende bevægelser iagttoges lste november 1755 i sjøer i
Skotland og Schweiz. John Michell har i «Philosophical
Trans-actions» for aaret 1760 givet en beretning om jordskjælvet i
Lissabon, hvori han omtaler bevægelsen af vandet i Lochness og
nogle andre sjøer i Skotland.
Michell omtaler videre, at efter Bertrand iagttoges bevægelsen
i Genfersjøen og i andre indsjøer i Schweiz.
I Norge kan der siges at være to strøg, hvor jordskjælv er
foifioldsvis hyppige. Tromsø amt og Nordlands amt er det ene
jordskjælvstrøg. Det andet udprægede jordskjælvstrog indbefatter
Bergens stift og den vestlige halvdel af Kristiansands stift. De
trondhjemske amter og hele Nordmør og Romsdalen er
paafaldende fattige paa jordskjælv. Der er kun et betydeligt jordskjælv,
som antages at have havt sit udgangssted i Romsdals amt, nemlig
jordskjælvet af 9de marts 1866.
Det store jordskjælv, som den 9de marts 1866 mærkedes omkring
kl. 1.40 formiddag og føltes inden et omraade, der mod nord
strakte sig til Bodø og den Botniske bugt, mod syd til Langesund
og mod vest til Shetlandsøerne, havde efter al sandsynlighed sit
arnested under Romsdals amt. Det antoges først, at det havde
sit udgangspunkt et sted i havet udenfor Kristiansund, men efter
de forhaandenværende iagttagelser antages det, at jordskjælvets
udgang snarere var i Romsdals amt.
Søndmør har flere jordskjælv end Romsdalen og Nordmør.
Baade er der flere mindre jordskjælv, og det er ofte saa, at de
større og middels store jordskjælv mærkes tydelig paa Søndmør,
men enten slet ikke eller kun svagt i Romsdalen og paa Nordmør.
I de sidste aars jordskjælvsberetninger finder man stadig
meddelelser om mere eller mindre lokale jordrystelser paa Søndmør.
I Krilhaus efterretninger om jordskjælv i Norge omtales efter
Stroin jordskjælv fra Søndmør den 10de november 1 765, 2den og
24de januar 1766, 22de september 17H7, 4de september 176K.
25de april 1769, 10de december 1771, 24de marts 1773.
I Aalesund og paa Balestrand mærkedes i IH80 den 7de juni
kl. 2.30 form. et jordskjælv, hvilket ogsaa iagttoges i Volden paa
Søndmør og Domsten i Nordfjord samt i Fjærland.
Jordskjælvet 26de oktober 1887, omtrent kl. 12.30 form.,
Kristiania tid, mærkedes til Haram og Norddalen; det iagttoges
i Vannelven, Sunnelven, Stranden, Aalesund og Vigra.
Jordskjælvet var sterkest i de indre dele af Nord- og
Sønd-fjord, og det var noksaa sterkt i de indre fjordegne paa Søndmør
og ved Sognefjorden, saa det vækkede folk; men ellers har
jordskjælvet været svagt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
