Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GEOI.OGI.
175
en opstuvning af elven ovenfor, men dels ved gravning og dels
ved vandets eget arbeide blev der snart aabnet et tilstrækkeligt
lavvandsløb for elven. Det løb, som elven nu har skaaret sig,
ligger saaledes, at gaarden Sogge har faaet en del af sin jord
liggende paa elvens høire bred, medens den før laa paa venstre bred.
Lerfaldets størrelse er omtrent 125 maal.
Faldet og elvens forandrede retning gav imidlertid senere
anledning til elvebrud paa gaardene Sogge, Devold og Mjelva og i
forbindelse hermed til en skadelig sandflugt, hvilket søgtes stanset
ved nye forbygningsarbeider.
Lerfaldet ved Aak er nu i 1909 efter 25 aars forløb for
størstedelen tilvokset med planter. Kun de opragende lerhauger,
som imidlertid har en ringe udstrækning, viser endnu leret blottet
mellem en sparsom plantevækst. Paa lerhaugene er siderne nemlig
tildels saa bratte, at plantefrøene vanskelig vil faa ro nok til at
spire og fæste sig; bliver leret vaadt under regnskyl, vil der let
blive glidning i dets overflade, hvorved frø og unge frøplanter vil
følge med Kun saadanne planter, som kan fæste sig dybere i
leret, og som kan formere sig fra organer under jorden, vil kunne
vokse paa lerhaugene. En saadan plante er først og fremst
hestehoven, lerfivel, gullbosti (tvssilago farfara), som pleier at være
den første plante, som indfinder sig paa nyblottet ler. Dens
lange, underjordiske, hvide udløbere grener sig meget sterkt og
sender talrige bladskud op i lyset, saa at en eneste plante i kort
tid kan brede sig over større dele af leret. Foruden hestehoven
var der paa lerhaugene ved Aak ogsaa akersnelde (equisetum
arverne), som ligeledes er udstyret med rigtgrenede underjordiske
stængeldele. Indimellem disse to planter, som danner
hovedmassen af vegetationen paa de brattere lersider, er der
enkelt-staaende eksemplarer af endel andre planter, især fuglevikke (vteia
craeca), tiriltunge (lotus eorniculatus), rødkløver, hvidkløver, ryllik
(achillea millefolium) og høimolsyre frume.r domesticus).
Nedenfor lerhaugene har der paa fladerne dannet sig naturlige
enge. Paa disse, som holder sig temmelig fugtige, er hestehoven
forsvundet, medens akersnelden fremdeles har ikke liden
udbredelse. De planter, som det er mest af paa disse enge, er kløver,
sølvblinke (aira qcespitosa), harerug (polygonum viviparum) med det
smale blomsteraks, som optil har smaa, tætsiddende, hvide blomster,
men i sin nederste del smaa, brune, løglignende dannelser. Foruden
disse ’er der ogsaa marikaabe, baade den almindelige marikaabe
og fjeld mari kaaben, engsoløie (ranunculus acris ), blaaklokker (campanula
rotundifolia), den gulblomstrede engekall (rhinantus) og rundbelg
(anthyllis vulni raria) og i ringe mængde den tillige sorttop (bartsiu
al}nna).
Paa andre partier af leret, hvor det er meget fugtigt, er det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
