Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GEOI.OGI.
191
Omkring hunden af Norangsfjorden stiger fjeldene op lige
fra havfladen.
Paa nordsiden af dalen ligger Sloge», Smørskredtind og Skruven,
som fra fjorden s3-nes at ville stænge dalen.
Fjeldene paa sydsiden af dalen, Blaahorn, Middagshorn og
Kjeipen, er ikke saa høie, men over dem rager Jagta og Lillehorn.
Den delvis ødelagte hovedvei hlev bygget i 1890-aarene istedetfor
en gammel ridevei, som i de sidste aar var benyttet ogsaa til
kjøring. Da hændte ikke saa faa ulykker.
Raset 2(ide mai 1908 gik fra fjeldet Kjeipen og tvers over
dalen, som det fyldte fra fjeldside til fjeldside. Raset gik omtrent
2.5 km. fra Norangsfjordens bund og 1 km. ovenfor Skylstad.
Raset lagde sig som en vældig dæmning eller barriere tvers over
dalen, væsentlig bestaaende af svære stenblokke, og det dækker veien
i ca. 280 m.s længde. Over veien har stenmassen antagelig en
tykkelse af 15 ä 20 m., over dalbunden adskillig mere. Barrieren
er saa tæt, at elven er opdæmmet, saa der nu er dannet en
indsjø, som staar over veien i 460 m.s længde. Vandet staar
her i en høide af optil 8 m.
En stor blok paa ca. 15 m.8 faldt ned paa veien omtrent
100 m. nedenfor skredet og stængte ganske veien. Alt ialt blev
ca. 800 m. af Norangsdalsveien begravet af stenmasserne eller
sat under vand af en nydannet indsjø.
Hvor veien før laa, blev der en liden indsjø, som er
dæmmet op af stenmuren. Vandet steg stadig og overskyllet
sæterhusene, og flere skogteige blev ødelagt, men ingen mennesker
omkom, og ei heller kreaturer.
Lyngstølene bestod ialt af ni stølehuse, der eiedes af
opsid-derne paa Norangsgaardene og Skylstadgaardene.
Oppe i fjeldet over stølene siges det, at man i de sidste
aar havde lagt mærke til en stor spræk, som blev større for
hvert aar.
Af stenene og klippeblokkene i Norangsdalen var nogle saa
store som huse.
Skredet gik med bulder, der lignede torden, og hørtes til
gaardene baade ovenfor og nedenfor i dalen. En tyk støvsky
stod hoit iveiret og stængte for udsigten. Den lignede mest en
tæt taage. Træerne var i vid omkreds dækket af et hvidt og
graa-gult stenstøvlag.
Vandet er blevet staaende i samme høide, og Lyngstølene
saaes i 1909 liggende nede i den nye sjø. Sænkning af
vandstanden vil falde kostbar. Man har lagt en foreløbig vei over
skredet, saa der er farbart med hest og kjærre.
Her er der i 1908 dannet en liden sjø, der er sidestykke
til de før nævnte smaa vande, som ligger oppe i dalen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
