Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GEOLOGI.
for havde de grebet sig godt fast i aarebaandene og slåp fra det
hele med endel kvæstelser i ansigt og hænder. Den store
klippeblok forsvandt i fjorden. Bølgerne gik ind i nøstene ved de «Syv
søstre og rev ud fiskeredskaberne. Inde paa Maraak, ca. 8 km.
fra Gjerkeland, var bølgegangen stor.
Skageßaa ligger ovenpaa en høi udstikkende fjeldpynt, som
først stiger steilt op fra fjorden ; den kan, siger Strøm, i steilhed
lignes med en husvæg og et hjørne, skjønt den har mange
udstaaende bjergkolde eller med træer bevoksede fjeldhammere,
som hænger de reisende lige ned over hovedet, naar de farer her
forbi til baads. Derefter bliver der en flad slette, som er vid,
jevn og rig paa græs, saa der er en gaard med 2 opsiddere; den
ligger saa høit, at den ikke kan sees af de forbireisende; men
hvor denne flade, Skageflaa, ender, bliver fjeldet paany høiere.
8de december 1873 odelagde skred meget ager og eng ved Skageflaa.
Udenfor Humlung indenfor Skageflaafossen (Gjeitelven) paa
søndre side af fjorden kaldes stranden Gjeitflaaen. Inderst inde
i denne staar gaarden Skageflaas nøst, og veien til Skageflaa gaar
i slyng opefter fjeldvæggen ovenfor nøstene.
I gamle dage var det vanskeligere at komme frem, da der
kun var nogle stokke at gaa paa over et skraaberg. Der siges,
at en gaardbruger ikke havde betalt sin skat, og lensmanden
skulde derfor pante. Men gaardbrugeren tog stokkene paa
skraa-berget bort, og da var eksekutionsforretningen stoppet. Der er
senere mineret i fjeldet, saa veien er bedre farbar.
Inderste gaard paa Geirangerfjordens sydside er Humlung„
Husene staar tæt sammen. Paa stranden mellem Humlung og
Gjørva ved fjordens bund gaar skred i skred om vinteren og
vaaren.
Omkring Maraak og Gjørva gaar undertiden skred.
Sommeren 1842, da sauerne skulde jages fra Liataaen til
Gjørva-sæteren, hoppede de udover et fjeld ca. 300 fod høit; alle
32 slog sig ihjel. 1855, den 13de oktober, kom et stenskred i
stranden mellem Gjørva og Humlung fra Almflaaen og dræbte
4 kjør i Rustadneset. Den 9de juni 1874 dræbte
Fonnanes-skredet 42 sauer.
Den 20de februar 1905 kom kl. 5,30 Fonnanesfonnen i en
bredde fra gjærdet i Gjørvaviken til midt i Humlungsviken og
fyldte fjorden til Maraakstrandeu med sne ; lufttrykket rev torv
og naöver af endel nøsttage.
Den Selje februar 1854 tog Flydalsfonnen selene paa
Fly-dalsæteren. Om natten til 2(ide februar kom det store skred
mellem Borefjeldet og Nonshorn og ødelagde aldeles 12 huse og
skadede ialt 22 ubeboede huse paa Maraak og Gjørva. En jægt,
som var lastet, sled ankerkjættingerne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
