Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
AARSTIDEHNE OG VEJRLIGET.
215
man følgelig i amtet trække fra denne et viet antal minutter for
at finde de enkelte steders lokaltid. Omvendt kjender man et
steds lokaltid, saa maa man lægge til et vist antal minutter for
at finde normaltiden.
Følgende tal viser, hvor mange minutter der maa lægges til
stedernes (kirkernes) lokaltid for at finde landets normaltid;
kjendes landets normaltid, skal disse minutter trækkes fra.
Rettelse til fællestiden. Sande, Vannelven -f 38; Herø. Rovde,
Ulstein -f- 37; Giske, Volden, Roald, Ørsten -f- 36;
Vartdals-stranden, Aalesund, Borgund, Haram 35 ; Hjørundfjord, Sandø,
Søk kel ven, Vatne -f- 34 ; Skodje, Ørskog, Sunnelven -(- 33 ; Akerø,
Bud, Stranden, Stordalen, Vestnes -f" 32; Sylte, Molde, Frænen,
Norddalen, Bolsø + 31 ; Veø, Eide, Vold, Kornstad, Eid, Grip -f 30;
Bremsnes, Grytten, Øre, Kvernes, Kristiansund. Gjemnes, Hen,
Frei -(- 29; Vistdalen, Strømsneset, Nesset, Edø -f- 28; Tusteren,
Tingvold, Halse -f 27 ; Øksendalen, Aasgaard, Valsøfjorden,
Stangvik, Ulvundeidet, Aure, Sundalen -j- 26 ; Surendalen 25;
Rin-dalen 4" 23.
1700 indførtes den nye tidsregning og den nye stil, skriver
Vasbotn i sine erindringer.
Den gregorianske kalender blev indført i Danmark og Norge
paa det vis, at man efter søndag 18de februar 1700 skrev mandag
Iste marts 1700, altsaa udelod 11 dage, og fra nu af udelodes
skuddagen i de aarhundreder, som ikke er delelige med 400, altsaa i
1800 og 1900, medens aar 2000 og 2400 er skudaar. Herved er
stilforskjellen mellem de julianske og gregorianske kalendere nu
lobet op til 13 dage, saa altsaa alle de, som har den
græskkatolske statsreligion, i sin datering ligger tilbage for vor.
Ægypterne fandt ud, at der var 365Vi dag i aaret, og
indførte til regulering af tempelfesterne en skuddag hvert fjerde aar.
Denne tidsregning indførtes ogsaa i det romerske rige under
Julius Cæsar 45 f. Kr. og benyttedes under navn af den julianske
i Europa i hele 16 hundrede aar. Aaret er imidlertid ikke nøiagtig
3651/4 dag, men omtrent 11 min. 14 sek. kortere (altsaa 365 dage
5 timer 4K min. 46 sek.). Ved hvert fjerde aar at indskyde en
dag, vilde man efterhaanden komme efter i tiden. Pave Gregor
XIII reformerede da tidsregningen i 1582. Dette aar udelod han
uden videre de 10 dage, man efter den julianske kalender var
kommet efter, og for at undgaa lignende forvirring i fremtiden,
besluttede man, at 3 skuddage i 400 aar skulde bortfalde. I de
græsk-katolske lande, som endnu bruger den julianske, ligger de
som nævnt hele 13 dage efter i tiden. I Rusland feirer de
saaledes nytaarsdagsfest, naar vi skriver 14de januar. Heller ikke
den gregorianske kalender er ganske nøiagtig; men feilen er kun
1 dag i 3000 aar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
