- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XV. Romsdals Amt. Første del (1911) /
225

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

A ÅRSTIDERNE OG VEIR LIGET.

225

hvirvelcentrum mod øst fra Skotland, og stormvarsel kom fredag
middag til Kristiansund, men kunde ikke sendes til Titran, da
telefonen ikke var kommet istand. Stormen rasede værst mellem
kl. 1 og 5 natten mellem 13de og 14de oktober. Der var da 114
fartøier, hvoraf 11 dampskibe, paa sildefiske; af disse forsvandt
28 helt, deraf 1 dampskib. 24 blev uskadte, de øvrige led større
eller mindre havari.

Ved ofring i kirkerne og ved private gaver indkom der ca.
700000 kr., hvis nærmere anvendelse bestemtes ved en kgl. resi.
af 7de juli 1900. For de efterladte efter fiskere hjemmehørende
i Romsdals, Søndre og Nordre Trondhjems amter blev afsat et
beløb af nær 500 000 kr., der skulde forvaltes af en bestyrelse
paa 5 medlemmer med sæde i Kristiansund. Det beløb, der,
efterat bidragene til de forulykkede fiskeres efterladte var
udredede, maatte blive tilovers, samt de jderligere beløb, som
muligens senere maatte blive indsparet af de til efterladte i de
forskjellige distrikter afsatte beløb, skulde danne et fond, der
indtil videre blev at forvalte af fiskeristyrelsen.

I de trange dale kan vindene blæse voldsomt. I klart
vinter-veir blæser der almindelig en vedholdende, sterk landvind ned
gjennem dalen i Grytten, som staar i forbindelse med
Gudbrandsdalen. Den kaldes «skjella», og den hyler dag og nat uafladelig
uger og maaneder igjennem ; den er høist gjennemtrængende og
kold, driver sneen sammen i fonner eller lægger marker og veie
bare, saa der bliver vanskelig farbart. Man er som i husarrest
og vover sig kun nødig ud. Herredets sundhedstilstand er i den
tid, «skjella» blæser, fortræffelig, og naar den ophører om vaaren,
stiger antallet af syge; det skyldes vistnok «skjella», at der her
er mindst sygelighed i januar—marts, medens denne senere stiger.
«Skjella» ventilerer dalen og antages at feie ud smittestoffe, saa
her ikke forekommer smitsomme sygdomme, medens den blæser,
og udbryder en smitsom sygdom, standser den hurtig. I
nabosognet Hen, hvor «skjella» ikke blæser, er sundhedstilstanden
som sædvanlig.

I dalene i Nordmør, især i Sundalen, kan der rase
voldsomme storme Schøning omtaler, at der ofte, især om høsten,
faldt ned fra Hovsnebba i Sundalen stormvinde og orkaner, som
kaster omkuld huse og mennesker, som er ude paa marken.

Sundalsfjorden, der gaar ind i sydøst, har mange fjelde;
Hovsnebba er et af de mere kjendte; det stiger 5 000 fod ret op
fra fjorden.

Paa flere steder, og især tidligere, var svære jernkjættinger
over tagene fæstede til marken paa begge sider for at hindre
vinden i at blæse dem bort.

Der er flere slags vind. Først «Stord aisvinden», der kom-

15 — Romsdals amt I.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:45:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/15-1/0245.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free