Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
250
ROMSDALS AMT.
Breisunddybet bestaar bunden af grov og almindelig sand med
singels og skjæl og danner saaledes, baade efter sin beskaffenhed
og efter de under oplodningen foretagne undersøgelser at dømme,
en eneste fortsat rig fiskebanke paa en dybde af omkring 150 m.
Udenfor Breisunddybets ende eller 48 km. nordvest for Rundø
f3rr ligger en stor banke paa ca. 113 m.s dybde, som kaldes
G nausen.
Den store hade sand- og stenbund ude i havet skilles delvis
fra fjeldbunden nær landet ved et undersjøisk bassin, Stordybet,
der tned en dybde af omtrent 188 m. og fin sandbund gaar
sydvestover parallelt med kysten i en afstand fra deime af ca. 20 km.
i retning mod Breisunddybet, fra hvilket det skilles ved en
høideryg (Hammeren, Sildestøbunden, Suleskallen og Flaaskallerne
af ca. 9 km.s bredde. Söndenfor Storholmen mærke gaar
Lilledybet ud og forener sig med Stordybet. Lilledybets største dybde
er 122 m. med grov sand og skjælbund. Mellem dette dyb og
Breisunddybet ligger vestover fra Erknøen en fjeldryg. Paa den
sondre kant af denne, netop i affaldet mod Breisunddybet, ligger
de fleste af de fiskepladse, hvor søndmøringerne har sine
garn-sætninger under torskefiskerierne i februar, marts og april maaneder.
Disse pladse ligger 8 km. vest af Godøen og strækker sig vestover
indtil 25 km. fra laud; de bærer navne som Klanderen. Klakken,
Tanna. Stadsgrundskallen, Barskugga, Kjepseggen, Hoggane og Boraa.
Vestenfor den sydlige del af Stordybet og nordenfor
Breisunddybet ligger Mebotn med en dybde af omtrent 75 m., efter karterne
med fjeldbund og enkelte steder sten og singels.
Paa strækningen fra Harø og opover mod Smølen ligger
kurven for 94 m. i en afstand af 4—8 knt. fra land, paa de
steder, hvor den ikke er afbrudt af udgaaende fjorddyb. Indenfor
linjen fra 94 m. er der i regelen fast fjeld, og som oftest er
havet na>rmest kysten fast grund med mange boer og skjær;
udenfor fjorddybeue, længer ud, fra dyb paa 38—56 m., sænker
landet sig paa mange steder forholdsvis hastig til 94 m., og
bunden ophører her at være fast fjeld; karterne angiver fra nu
af sand, sand og singels, sand og skjæl over store strækninger.
Af undersjøiske dyb ligger paa denne strækning, som før
nævnt: bassin 5 km. vest for Ona fyr, 135 m. dybt, Buddybet,
nordvest for Bud fiskevær, 271 m. dybt, Fugleledens dyb, 150 m.
dybt, Ravngahets dyb, der afslutter Ravnefjorden og Ytrefjorden,
med dybde 245 m. og endelig Gripsholeu. nordøstlig for Grip,
med dybde 275 m.
Buddybet, der, som tidligere omtalt, gaar mod nordvest som
en fortsættelse af Julsundet og Saltstensleden, har en største dybde
af 267 m., 10 km. nordvest for Bud. Her forgrener det sig, idet
en gren gaar mod nordøst imellem grundene Eisten, 90 m. dyb.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
