- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XV. Romsdals Amt. Første del (1911) /
290

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

290’

ROMSDALS AMT.

til Dragsund. Dette er noget over 30 m. langt og fører ind
i Skodjeviken. Dragsund er ganske trangt og ved fjære næsten
tørt, saa man da maa trække baadene over, og sundet har
vistnok heraf faaet sit navn. Over sundet, som nu ved minering
er gjort saa dybt, at baade kan passere ved middelvandstand,
fører en bro.

Sidefjord til Storfjorden er Flisfjorden, der gaar ind paa
begge sider af Flisholmen og fortsætter mellem Suløen og Oksen
øen til Vegsund, hvorfra Eidsund og Humlesund gaar paa
sydsiden af Turlen og Humlen til Borgund fjorden og Kjorsundet. et
trangt og grundt sund, der paa østsiden af Turlen fører til
Aase-fjorden. Flisfjordens største dybde er 300 m.. Humlesunds 40 m.
og Eidsundets 38 m. Mellem Turlen og Humlen som mellem
Turlen og Snutholmen er det ganske grundt.

Vegsundet, der kur er ca. 100 m. bredt og er opmudret til en
dybde af 2.8 m. ved lavvand, ligger mellem det faste land og Suløen.

Fra Breisundet fører ret østover med Suløen paa sydsiden
og Hessøen, Nørvø og en del af Oksenøen paa nordsiden en
fjord, der i den ytre del kaldes Hessefjord, derpaa Borgundfjord
og inderst Aasefjord: denne fjord ender med Spjelkaviken og mod
syd forer til Vegsund gjennem det allerede omtalte Kjørsund.

Hessefjorden har i indløbet en dybde af 96 m.;
Borgund-fjordens største dybde (ret nord for Gaasholmen) er 128 m ,
medens Aasefjorden kun naar en dybde af indtil 87 m. Hele
denne fjordstrækning er temmelig ren, bortseet fra de smaa
slag-grunder, som stikker ud fra land.

Paa Borgundfjordens nordside gaar Aspevaagen, hvor der er
flere boer, ind mellem Hessen og Aspøen ; denne vaag staar ved
Steinvaagen samt Aalesundet i forbindelse med den del af Breisund,
som kaldes Valderøfjorden.

Xørvøsundet fører fra Borgundfjorden til Ellingsøfjorden.

Ellingsøfjorden i Borgund gaar i østlig retning fra
Valdero-fjorden mellem Nørvø og Okseno paa sydsiden og Ellingsø paa
nordsiden til Taftesund, hvor Strømmene i Skodje herred begynder.
Ellingsøfjorden har sin største dybde, 132 m., straks nordenfor
Bratholmen. Ude paa fjorden ligger nogle boer, af hvilke et par
er synlige. Fra landene paa begge sider er flere steder urent
med temmelig langt udstikkende slaggrunder.

Paa nordsiden af Oksenoen fortsætter Ellingsøfjorden under
navn af Strømmene i østlig retning til Vemøen, hvor fjorden deler
sig; en arm, Stetteviken, gaar fra Stafsetfjorden til Stette, medens
den anden arm gaar i sydøstlig retning og indenfor Strømsholm
udvider sig til Skodjeviken, hvis østlige del. Apalviken, gaar til
Dragsund.

Strømmene staar ved det ganske smale sund, Taftesund, der

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:45:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/15-1/0310.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free