Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VASDRAG. Hitt
iler gjennemsnitlig følgende vandmasser pr. sekund i havet ved
mundingen af elvene:
[-Nedslagsdistriktet-]
{+Nedslags- distriktet+} i kra.- Nedbørliøide i mm. Gjennemsnitlig vandmasse pr. sekund ved mundingen i m.Ä Mindste
vandforing efter ’IA liter pr. kiii - i m.8
Hertlalselven ... »8 891 2.« 0.2«
Wauma............1177 875 31.0 2.»
Aura..............1065 917 31.1 2.«
Oksendalselven . . 140 1084 3.« 0.3<
Driva..............2580 584 44.» (i.s
Ulvundelven .... 192 1390 8.5 0.4«
Surna..............1 190 1079 40.« 2.»
Fosser. Vaadragskontoret har meddelt en del faldhøider
fra fosser i amtet og antaget en vis mængde aargangsvand i disse
fosser, det vil sige mindste vandføring (se tal), pag. .’520—21).
En sammenligning mellem vasdragskontorets tal og de ovenfor
angivne viser temmelig stor overensstemmelse.
For Rauma antages i Eiafoss 3.0 m 3 vand pr. sekund, ovenfor
er angivet 2.8.
For fossene i Driva angives (i.8 m.3 pr. sekund, ovenfor er
antaget 6.2.
I Ulvundelven angives 0.5 m.3, ovenfor er antaget 0 lii.
I de elve, hvori der er større indsjøer, som kan dæmmes
op, vil aargangsvandets mængde forøges betydelig.
Det sees f. eks., at aargangsvand i Tafjord,foss angives til 0.8,
faldhøiden til 1.64.1 m. og hestekræfterne til 1370, men at faldet
reguleret antages at give 6 800 hk., hvad der forudsætter, at
aar-gangsvandet kan foroges til det femdobbelte eller fra O.s m.3 pr.
sekund til 4.0 m.3
I)e talrige elve i et saa kuperet land som Romsdals amt
danner mange fosser af forskjellig høide og med forskjellig
vandmasse. Høiden af en del fosser er nedenfor angivet.
I Vannelvens herred danner Norddalselven ovenfor gaarden
Bruvold et ca. 2^5 m. høit vandfald, som kaldes Sarpen.
i Dalsfjorden i Volden danner Aamelfotelven Lakshylfossen ved
Aamelfotgaardene og Steinsvike!ven Troldkjærringfoss. Smaabække
mellem Aksnes og Lvngnes paa Dalsfjordens vestside danner ogsaa
nogle sfaiaa fosser udover fjeldsiden
Tusseelven, inderst i Hjørundfjord, danner ved gaarden Bjørke
Tusse- eller Tyssefossen, idet den i tre store fald kommer ned fra
Tussevatn, 602 m o. h.
I Sunnelvdalen danner Sunnelven nær Frøise Dønjefoss, og
saa er der ved Stadeim en fos, som standser laksen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
