Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HOMSDAI.S AMT.
sen et par fosser som Hammerfoss og længer nede Bakkefoss, 5.2 m.
høi, og Storfoss. 11.7 m.
I Grytten herred danner den en række af fosser, saaledes fra
Kleivstufoss til Brtifoss fald paa tilsammen 105 in. høide, derefter
Kleivfoss. 9.1 m , Kvernhusfoss og Brudefoss med fald paa 60 m.,
Slettafoss. 18.2 m., Lani/srafoss. 16.2 m., Niagarafaldets 23.4 m., og
Stavemfoss, 4.7 m. Disse fosser ligger i Rauma paa strækningen
mellem bielvene Ulvaa og Verma, undtagen Stavemfossen, som
ligger nedenfor det sted, hvor Verma falder i.
Senere gaar elven med jevnt fald til henimod Fiatmark.
hvor den bøier mere vestlig indtil Mongehjellen.
Derefter danner den Kirkefoss, 8 m. høi, de fald, som kaldes
Skiriiilen, med fald paa 4.9, 8.(3 og 4.1 ni., og Hanimersletfoss, 2li m.
Kndelig Skjærvefoss, 5.6 m., og nedenfor denne en fos paa 9 m.
og endelig Eiafoss, 24.4 m.
Noget nedenfor gaarden Aak bøier elven i sydvest og fra
Soggebrækken igjen i nordlig retning, indtil den falder ud i
Romsdalsfjorden mellem Veblungsnes og Nes. Paa strækningen
fra Soggebrækken til henimod den gamle Raumabro, vest for
Devold, undergraves den vestre elvebred, Mælen, af elven, og
elvebrud finder her oftere sted, navnlig ved Aak, hvor der er
kvikler. ved Setnesmoen og Soggebrække-Odrgaarden. Ved Aak
gik første og anden juledag 1885 et lerfald paa Raumas høire
bred (se side 174). Omkring 500 maal gik ud. Elven er bred,
fører en betydelig vandmasse og er neppe noget sted vadbar.
Elven følges i sin hele længde paa den østre side af den
store landevei, der forbinder Romsdalen og Gudbrandsdalen.
Nedslagsdistriktet er 1 177 km.2
Tilløb til Rauma er paa vestsiden og nedenfra opad:
Istra kommer fra Boretjern, syd for Semletind, gaar vestlig
ned igjennem Alnesdalen til sydvest for Stigbotnhorn, hvor den
danner Alnesvatn; kort nedenfor dette styrter den udover en
vild bjergkløft, idet den danner den høie og mægtige Isterfoss
ved dalens sydlige bund. Fra Alnesvatn gaar Istra nordlig til
syd for Knuts sæter, hvorefter den med bugtet lob gaar ned
gjennem Isterdalen. Nedenfor Sogge- og Isterdalssætrene gjør den
en stor slyngning mod sydost omkring det landstykke, som kaldes
Kvernoen, saa atter mod sydvest, forbi Gryttens fordums
preste-gaard og ud i Rauma ligeoverfor gaarden Mjelva, 2 km. ovenfor
Veblungsnes. Den er en jøkelelv med ikk-3 lidet vand; dog er
den antagelig til sine tider flere steder vadbar.
Syd for Lyngjem falder i Rauma en elv. som kommer lige
ud af fjeldsiden nede i dalen. Den er afløb for de syd for
.Semletind liggende tjern, der har tillob fra tjernene ved
Is-glupen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
