Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VASDBAG.
359
mindre tjern, hvorpaa den fortsætter ned i Kvensetdalen, bøier
saa i sydvestlig retning forbi Kvenset sæter, faar noget nedenfor
denne vestlig retning og falder forbi Todalshaug gjennem to arme
ud i Todalsfjord.]
Søia udspringer paa Troldhættas nordskraaning i Surendalen
og gaar mellem bjergrige, tildels med løvskog bevoksede bredder,
i nordlig retning nedigjeunem Søiadalen til henimod Gammelsæter;
her bøier den i vest, gaar med svagt fald nedigjennem Østbødalen
til syd for gaarden Mellingan, hvor den bøier i sydvest nedigjennem
Lykkeseidet med svagt fald og bugtet løb mellem flade, tildels
noget sumpede bredder og træffer kort vest for gaarden Pollen
grændsen mod Stangvik, hvilken den derpaa følger til kort vestenfor
pladsen Engan, hvorpaa den gaar helt ind i nævnte herred. Der
fører en bro nord for Kven bøen over. Elven er flodbar.
Søia kommer ind fra Surendalen kort østenfor gaarden
Hyll-bakken, gaar med bugtet løb og svagt fald sydvestlig, idet den
paa et stykke danner herredsgrændsen, fortsætter ned gjennem
Søisetdalen forbi en række af gaarde paa nordsiden og falder ud
i istangvikfjorden mellem gaarden Søiset og Leite. Elven graver
i de løse lerbakker ved Mo.
Den optager i dette herred en del mindre tilløb paa sydsiden;
der er en bro söndenfor Melhus. Nedslagsdistriktet er 160 km.s
[«Søm optager paa sit løb flere tilløb:
Kvendøla udspringer mellem Skyggefjeld og Troldhætta og
gaar nordvestlig nedigjennem Kvendalen og falder forbi Kvenbo
i Soia. Kvendøla er flødbar, men flødningen vanskeliggjøres ved
en større vakker fos nær Kvenbø.j
Elvenavnet Søia er vel beslægtet med Søyja, snakke, mumle,
summe, ogsaa suse, brumme (om vind og sjø). Navnet forudsætter
en gammel form, Sægr.
I Surendalen herred udmunder:
Surna, der i Rindalen kaldes Rinna, løber fra Vestre
Rin-vatn i Rmdalen østlig gjennem myrlændt terræn, danner
ved Rinhattens østskraaning Østre Rinvatn, gaar derpaa i
nordlig retning forbi Helgetunsætrene, fortsætter videre nordlig
med svagt fald paa Rødfjeldets vestside og et stykke nedenfor
dette fjeld, hvor elven bøier nordvestlig og gaar med temmelig
sterkt fald udover fjeldsiden og ned i den egentlige Rindal.
Denne dal gjennemstrømmer den med bugtet løb og temmelig
svagt fhld mellem bredder, der paa sydsiden næsten overalt
er bjergfulde, men paa nordsiden for en stor del er dyrkede,
bebyggede bakkeskraaninger. Ret vest for Rindal kirke bøier
elven, der nu faar navn af Surna, forst et stykke vestlig
og derefter sydvestlig og gaar, svagt strømmende, mellem
dyrkede bredder, danner paa et stykke grændsen mellem Rindalen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
