- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XV. Romsdals Amt. Første del (1911) /
363

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

VASDBAG.

363

Bulu. Her faar den sterkere fald, gaar forst et stykke i nordøst,
optager Lille Bulu« og bøier igjen i nord, optager Sandanen og
bøier derpaa i nordvest og vest og falder i Surna ovenfor gaarden
Alniberg. Kort ovenfor dens udløb forer en bro for hovedveien
over. I elven er et anseeligt vandfald.

Elven er sterkt strømmende, har ikke liden vandmasse, men
er under almindelige forhold overalt vadbar. Som alle elve i
Kindalen har den storstenet bund.]

Surnas gamle form antages at være Sum eller Sum. Sophus
Bugge antager, at det kan være beslægtet med folkesprogets- surla,
nynne. Men navnet kan ogsaa hænge sammen med sürr, sur,
ubehagelig, og sigte til det svage fald og sumpige omgivelser i
elvens nedre del.

Follas gamle navn er Fold og forklares som «den brede»,
«den, som danner en bred flade»

Vindøla har vistnok gammelt navn Vind eller Vinda og hænger
sammen med vinda, sno, drive.

Vinda er maaske nærmest dannet af adjektivet vindr, skjæv,
vreden. Elven har kanske navnlig faaet navn af en sterk bøining,
den gjør, idet den træder ind i hoveddalen, hvorefter den forener
sig med Surna i en spids vinkel opad.

Rinda har gammel form Rind eller Rinda. Navnet kan være
beslægtet med rind og rinda, jordryg, bjergryg, især en forhøining
mellem to bækkeløb i en fjeldside.

Elvenavnet Lomunda kommer vel af dyrenavnet lemende, der
paa enkelte steder har formen lomunde.

Ljøsaa antages at komme af Ijdss, lys.

Tiaas gamle navn er vistnok fJii)a og hænger vel sammen
med piör, fri for is, ikke islagt.

I Aasgaard herred udmunder:

Bøvra kommer fra Hevne herred ind i Surendalen, gaar sydlig
nedigjennom Storbækdalen, bøier ved Kraakhaug sæter sydvestlig
nedigjennem Bøverdalen og gaar paa Nebbas nordside ind i
Stangvik herred.

Bøvra gaar fra Surendalen over herredsgrændsen til Aasgaard
herred østenfor Næverholt, hvorpaa den med lidet fald flyder
sydvestlig nedigjennem Bøverdalen med temmelig flade bredder og
falder forbi Bøverfjord ud i Hamnesfjordens bund. Dens fald fra
herredsgrændsen til fjorden eller paa ca. 14 km.s længde er kun
ca. 110 ’m.

Elven, der ved almindelig vandstand er meget grund, saa
den kan vades næsten overalt, kan i flomtiden, paa grund af den
flade dalbund og de mange tilløb, anrette adskillig skade, og det
hænder ikke saa sjelden, at den ører op holmer og bryder sig nyt
løb og derved gjør veien ufremkommelig paa mindre strækninger.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:45:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/15-1/0383.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free