- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XV. Romsdals Amt. Første del (1911) /
381

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

VASDKAü.

3H1

Aal er udbredt i adskillige vande.

I Oravatv og Gjersetvatn i Eid herred er der efter Schøning en
mængde aal, men ikke i Grytten præstegjeld, til hvilket Eid
dengang hørte.

Paa gaarden Halse ligger endel vande, hvori der efter Schøning
i 1773 fandtes karusser.

Ved Moldvær lod amtmand IÄljenskiold efter Strøm i det
nærliggende vand Vassetvatn sætte en del gjedder, hvor de havde
god tid til at yngle og formere sig.

For at faa et vand til at yde flest mulig fisk af den
fordelagtigste størrelse, har man dels udsat kunstig udklækket yngel, dels
fredet fisken i gydetiden og endelig fastsat maskevidder, der
tillod fisk at slippe igjennem, indtil den har naaet en vis størrelse.

En rigtig anvendelse af disse midler forudsætter kjendskab
til fiskenes gydning, vekst og tilgang paa ernæring paa hvert
sted, hvor det anvendes.

Der er nemlig ofte stor forskjel i fiskens størrelse i
forskjellige vande og vasdrag. Selv i meget nærliggende vande og elve
kan forskjellen være iøjnefaldende.

Der er særdeles mange vande og vasdrag, hvor fisken aldrig
bliver stor. Der er vande, som har meget fisk, og man kan fange
mange, men man faar aldrig en stor fisk. Der er en række
vande og vasdrag, hvor en fisk paa V* kg. er en stor sjeldenhed.
Og disse vande har ikke stor værdi.

Efterat man har fundet midler til at bestemme alderen af
fiskene ved hjælp af de ringe, som aarstidernes veksel
frembringer i deres skjæl, har man kunnet undersøge, hvor gamle ørreter
af en given størrelse er.

Det har vist sig, at fisk af samme størrelse er af meget
forskjellig alder; fisken vokser saa forskjellig paa forskjellige steder,
at der næsten ikke kan findes to steder, hvor væksten er ens.

Somme steder bliver ørreten paa faa aar stor og vakker fisk.
Andre steder bliver den kun et par og tyve cm. lang selv med
en temmelig høi alder.

Naar der er saa stor forskjel paa fiske, som er af samme
art, da kan man haabe at faa nogen rede paa, hvad det er, som
gjør væksten saa forskjellig.

Væksten afhænger visselig af tilgang paa fode og dens
beskaffenhed, af antallet af fisk i forhold til indsjøernes størrelse,
og tillige maaske af raceforskjellen.

Sjøørreten, som i sin ungdom holder til i elve og bække, har
i de 2—5 aar, hvori den lever i ferskvand, som regel den samme
elendige vækst, som er sædvanlig i de fleste elve og bække.
Saasnart den ved 15—20 cm.s længde har forladt elven og er
kommen i sjøen, bliver væksten sterk, og den naar paa 4 aar

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:45:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/15-1/0401.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free