Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JORDBRUG.
385
terrasselandet. Terrassernes sandholdige og aurholdige jord er i
det hele skrind, holder daarlig paa gjødselen, trænger derfor megen
og hyppig gjødsling, men er ofte god jord for korn, og giver i
fjordene tidlig modent korn. Det er dette jordsmon, som er det
almindelige i den nederste del af de større dalfører.
I mange herreder ligger gaardene og de dyrkede marker
lavere end strandlinjerne. Strandlinjen bliver da grændsen
mellem den dyrkede mark og fjeldet, «den gule ager eller
den grønne eng mod det mørke fjeld ovenfor». Det dyrkbare
jordsmon er lerholdig sand, og aur, og sand og aur blandet
med muld.
Paa mange steder i amtet i forskjellige boider over havet er
lerholdig aur undergrunden for den dyrkede mark. Denne
lerholdige aur er vistnok ofte dele af grundmorænerne fra istiden,
og naar den ikke er udvasket af elvene, giver den godt jordsmon,
men rlen er tung at rydde, da der er meget sten.
I forskjellige høider over havet ligger der ogsaa i dalene
udfyldninger af elvene, som giver dyrkbar jord, men det, som
har været vasket og bearbeidet af elvene, giver i det hele ikke
saa godt jordsmon som den aur, som har ligget forholdsvis
uforstyrret, og hvor de lerholdige dele er bevaret, saa de raadnede
plantelevninger har faaet tid til i fred at danne et muldholdigt
jordsmon.
Saa er der endel gaarde i de trange fjorddale, hvis
undergrund er de udkastede løse masser, gruskegler, ejektionskonuser,
som de vilde bække har slæbt sammen, hvor de munder i
hoveddalen.
Atter andre steder er underlaget for den dyrkede jord skred,
hvor sten og muld er kastet sammen paa veien nedover
fjeldsiderne. Skredjord ansees for god jord.
Meget store strækninger af amtet bestaar af myr.
Oppe i lierne er der meget ofte god muldholdig, men stenet
jord som undergrund for de gaarde, som ligger over den gamle
havstand og over elvenes udfyldninger i dalbunden. Nogle gaarde
ligger ligetil paa endemoræner med store stene og smaasten og
sandholdig aur som undergrund.
Som almindelig regel kan det da siges, at muldholdig sand
og aur af forskjellig oprindelse er jordsmonet i amtet. Det kan
paa den ene side være tilrundede stene med grov sand, sterkt
bearbéidede af det rindende vand, og da mindre god jord. Saa
kan aur og sand være lerholdig med større mængder af finjord,
og bliver da meget bedre jord, naar der er tilstrækkelig muld,
og saa er der, skjønt sjeldnere, muldholdigt ler paa ler.
Langs fjordsiderne er der, hvor der overhovedet er en bergfod,
der giver plads for dyrkbar jord, oftest muldholdig jord med
25 — Romndals amt I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
