Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JORDBRUG. 119
det meste, hans hustru havde tilført ham i medgift, for gravsted
og bønnehold, og erkebiskop Olav Throndssøn, død 1474, gav sin
fædrearv til St. Olavs domkirke.
Alt dette gods kom ved reformationen til kronen og blev
siden for størstedelen solgt af kongerne, som senere omtalt.
Foruden det geistlige gods var i amtet det store diske gods.
der i 1582 udgjorde 126 gaarde paa Søndmør, 57 i Romsdalen
og 13 i Nordlandene, tilsammen 196.
Paa Giske boede, som andetsteds omtalt, den mægtige
Arn-mødlingæt eller Arnungeæt. Allerede paa Olav den helliges tid
hørte Arnessønnerne til landets ma’gtigste mænd, og de har
allerede da været rige nok til at holde langskibe. Rigdommen har
holdt sig, eftersom Skofte Øgmundssøn i Giske og hans sønner i
aaret 1 102 reiste afsted fra Giske med 5 langskibe for at deltage
i det første korstog. Med Nicolaus Peterssøn i Giske uddøde
Giskeættens mandsstamme i 1264. men hans datter blev gift med
Bjarne Erlingsson i Bjarkø, saa godset kom til Bjarkoætten.
Bjarnes brorsøn Erling Vidkunssøn kom i besiddelse baade af
Giskegodset og Bjarkogodset og var i sin tid Norges rigeste mand.
Erling Vidkunssøn, som var drotsete og rigsforstander under
Magnus Smek, døde i 1355. Han bortbyttede 1330 31 sit
gods i Romsdalen og Nordmør med Erlend Serkssøn mod gods i
Valdres, Sogn og Hardanger.
Fra Erling Vidkunssøn kom Giskegodset til hans datter
Ingeborg, gift med Sigurd Hafthorsson, fra dem til sonnen Haakon
Sigurdssøn, død 1407. Dennes dattersøn, rigsforstander Sigurd
Jonsson, kom senere i besiddelse af godset og efter ham sønnen
Hans Sigurdssøn, der døde ung og uden barn.
Efter ham blev det vidtløftige gods i 1490 delt i tre dele,
og Giske med alt underliggende gods paa Søndmør og i
Roms-dalen med mere tilfaldt Alf Knutsson af den svenske æt de
tre Roser, derefter kom det til den i aaret 1502 dræbte hr. Knut
Alfssøn, ligesom ogsaa dennes søster, jomfru Karine Alfsdatter til
(rrefseng paa Hedemarken har havt lod og del deri. Knut
Alfs-søns søn, Carl Knutssøn, som faldt for Stockholm 1520, var eier 1516,
da han gjorde et mageskifte med erkebiskop Erik Walkendorf.
Senere tilhørte godset længe Knut Alfssøns datterdatter, den paa
jordegods saa rige fru Gyrvel eller Gjørild Fadersdatter, af den
svenske slægt Sparre eller Gyldensparre. Da hun blev enke efter
sin tredje mand, hr. Lauge Brahe til Krogholm i Skaane, og ingen
livsarvinger havde, blev Giske gaard og gods ved skjøde af 1ste
marts 1582 foræret til kronen. Godset bestod paa den tid, som
berørt, af 196 gaarde. Godset blev saa en forlening, indtil det ved
kgl. skjøde af 19de december 164K blev overdraget til statholder
Hannibal Sehested, som ogsaa erholdt birkerettighed til godset og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
