Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ROMSDALS AMT.
bliver helt rank. En del af denne lerke er spredt paa
forskjellige gaarde i fogderiet.
Vinterlandbrugsskolen i Ørsten havde i 1909 været igang tre
aar og havde 14 elever.
Dyrkbar, meil udyrket jord. Især i kystherrederne er der
store strækninger af dyrkbar, men udyrket jord igjen i Romsdals
amt. Om jorden er dyrkbar eller ikke, er i almindelighed et
økonomisk spørgsmaal, og jordens dyrkbarhed afhænger ikke alene
af dens beskaffenhed, men af mange andre omstændigheder, som
afsætning, priser, beliggenhed o.s.v., saa det er ikke godt bestemt
at sige, om jorden kan dyrkes med fordel, eller at saa og saa
meget af herredets jord lader sig med fordel dyrke. Det beror
paa et skjøn.
Til ikke dyrkbar jord maa sikkert henregnes alle de
laud-strækninger i amtet, hvor fast fjeld ligger i dagen, ligesom alle
de store strækninger, som ligger høit, ligesom alle de fjeldsider
og fjordsider, som er saa bratte, at det er vanskeligt at faa
fodfæste. Allerede herved bliver den allerstørste del af laudet i
Romsdals amt udyrkbart.
De dyrkbare strækninger er de, hvor fjeldet ved sin forvitring
paa stedet har givet planterne anledning til at fæste sig og danne
jordsmon, men disse strækninger er meget smaa, thi granit og
gneis, som danner den største del af det faste fjeld i amtet,
forvitrer vanskelig og ligger ofte nøgent og skuret, som om det ikke
var mange dage, siden isen gik hen over det.
Af myrene er nogle dyrkbare, andre ikke. Mange myrer er
mosemyrer, andre ligger høit tilfjelds, andre lader sig ikke tappe
for vand, saa der er stor forskjel paa myrernes areal og de
dyrkbare myrers areal.
Sædvanlig er det flyttede masser, aur, sand, ler, elvenes
udfyldninger og deres gruskegler, ogsaa skred, som danner
undergrunden for den dyrkbare mark, saaledes som før omtalt. Og saa
er der meget store strækninger af myr. Hvor den af havet afsatte
sand og ler danner store sammenhængende felter og er det
almindelige underlag for den dyrkede mark, der kan man af de
geologiske karter danne sig en forestilling om arealet af den dyrkbare
jord, idet landet er godt opdyrket, naar arealet af ager og eng
falder sammen med arealet af sand- og lerfelterne. Men disse
arealer er ikke nøiagtig angivet paa karterne.
Skjonsmæssig angiver Helland i «Jordbunden i Romsdals amt»
arealet af aur, sand og ler til 1048 km.2, og trækkes herfra det,
som nu er dyrket, 770 km.3, faaes 278 km.2, som skulde være
dyrkbart. Tallet kan ikke tillægges synderlig betydning, da arealet
af aur, sand og ler er større end de geologiske karter angiver,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
