- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XV. Romsdals Amt. Første del (1911) /
438

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

438

ROMSDA.LS AMT.

Maai.

Haram......... 9 233

Ulstein......... 8 238

Nederst i rækken kommer Stordalen med 169 maal og Grip
uden noget.

Arealet af aet til opdyrkning skikkede land i maal efter
jordbrugstællingen:

Maal.

Søndmør..................70 395

Romsdalen................68 723

Nordmør..................76 623

Amtet.......... 215 741

Jordbrugstællingen giver saaledes mindre tal, 215.7 km.2,
end jordkomitéen, 304 km.2 Efter jordbrugstællingen skulde det
dyrkede areal kunne forøges med 28 pct.

Der er fra 1893 opgaver fra herredsstyrelserne over areal af
udyrket, men dyrkbar jord i en del herreder, og det kan have
sin interesse ogsaa at kjende disse. Se tabel pag. 439—-40.

Det bor erindres, at herredsstyrernes opgaver er rent
skjøns-mæssige, og at arealet af dyrkbar jord mange steder er meget
større end det, som med fordel antages at kunne opdyrkes. Naar
saaledes Frænen herredsstyre i 1893 angiver 90 000 maal eller
90 km.2 dyrkbar jord, saa er vel herved ikke angivet andet, end
at de store myrer i dette herred antages at udgjøre 90 kin.2 eller
over 40 pct. af herredets areal. Jordbrugstællingen angiver kun
421 maal myr, som kan dyrkes med fordel, men ialt 6 853 maal
dyrkbar jord. De tildels betydelige afvigelser i tallene er vel at
forklare paa lignende vis, at den dyrkbare jord er større end den,
som for tiden antages at kunne dyrkes med fordel.

Efter opgave fra herredsstyrerne i 1893 og 1908 var den
gjennemsnitlige værdi af 1 maal dyrket jord i fogderierne:

1893. 1908.

Søndmør......kr. 112.30 1 39.08

Romsdal......» 107.70 167.50

Nordmør......» 106.70 116.19

Disse tal antyder, at jordpriserne er steget fra 1893 til 1908.

I jordkomitéens indstilling angives tillige for hvert herred,
hvor stort arealet af udyrket jord er for hver indbygger i
herredet, hvad værdien er af et maal jord, hvad det vil koste at
dyrke et maal jord, og hvor stort overskud i procenter af værdien

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:45:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/15-1/0458.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free