Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JOKDRIiUG.
448
Maal.
Bud........... 812
Ørsten.......... 796
Vannelven......... 757
Ulstein.......... 716
De øvrige herreder har et mindre areal, og lavest i rækken
kommer Ulvundeidet med 60 maal og Grip intet.
Havebrug og frugtavl. Store dele af Romsdals amt,
særlig de indre fjordbygder, har gode naturlige betingelser for
havebrug; øerne og den ytre kyststrækning er mindre heldig stillet.
Havebruget har dog i det hele ligget nede saagodtsom
overalt i amtet indtil den sidste tid. Kun i nogle faa herreder har
der været noget havebrug.
Grønsager eller kjøkkenvækster kan i almindelighed dyrkes
med udbytte paa de fleste steder inden amtet, maaske med
undtagelse af øerne og den ytre kyststrækning; men ogsaa her kan
de almindelige haardføre kjøkkenvækster vokse, naar de stelles
omhyggelig.
Dyrkningen af kjøkkenvækster har været ringe omkring paa
bøndernes gaarde; det har mest været embedsmænd og eiere af
større gaarde, som har havt haver. Hvor der ellers paa
gaardene var en liden kjøkkenhave, var det som regel kun lidt næper
og kaalrabi og stundom, men sjelden, lidt gulerødder, som dyrkedes.
Efter Strøm avledes i Norddalen næper med god fordel
tilligemed nyper, sennep og karve.
Enkelte haver omtales i ældre tid. Strøm nævner, at paa
præstegaarden i Vannelven fandtes en vakker, af sognepræsten
Peter Angel indrettet have, hvor der voksede cypres og lavendel,
akeleier, nelliker, tulipaner og tusindfryd af mange varieteter og
farver.
Herø præstegaard, som i gamle dage laa paa selve Hero
tilligemed kirken, maatte paa grund af naturens karrighed
henlægges til Gurskøen, hvor den endnu er, skriver Magdalene Thoresen.
Fra først af har ogsaa dette sted været blottet for træplantning;
men efterhaanden har præsterne søgt at klæde de nøgne
fjeldknuder og at opdyrke den store myrstrækning, som ligger
bagved udmarken, og nu, den dag idag, ligger Herø præstegaard
som en blomstrende have midt i den nøgne, tungsindige natur.
De mangfoldige smaahauger, som afgiver et bølgende terræn, bære
frodige, rankvoksede birkelunde, og hassel og rogn fletter sig i
hinanden og skygger over det deilige græs med de mange
blomstrende tuer. Store træer danner alleer eller staar langs med
veiene, vel rettere veien, da der egentlig kun er en vei; men den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
