Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JORDBRUG.
4iç>
er granden til, at her dyrkes lidt kjøkkenvækster. I 1907 angives
for de to herreder 190 ar. Volden havde 62 ar i 1900, i 1907
angives 280 ar, og Norddalen 58 ar, i 1907 360 ar.
I Romsdal havde Bolsø herred mest med 189 ar i 1900, i
1907 angives 310 ar; her ligger haver paa Fannestranden med
sin villabebyggelse. GrytteD herred havde 79 ar i 1900, i 1907
70 ar. Vestnes herred havde 65 ar i 1900, i 1907 60 ar;
for-øvrigt er der fra 38 og nedover til 3 ar kjøkkenhave.
I Nordmør havde Tingvold mest med 209 ar i 1900, i 1907
240 ar, og for dette herred er Kristiansund en torvplads for
kjøkkenvækster. For Strømsiieset angives 92 ar, men i 1907
30 ar.
Surendalen havde 112 ar i 1900, i 1907 170.
Det sees, at i de fleste herreder er dyrkningen af
kjøkken-havevækster lidet udbredt. De haver, som findes, er ved
præste-gaardene og gaarde tilhørende embedsmænd og ofte hos
bestillingsmænd, men ellers er brugen af grønsager i
husholdningen saagodtsom ukjendt hos den store befolkning.
Udbyttet af en ar brugt til kjøkkenhave er høist forskjelligt
og afhænger væsentlig af den omhu og kyndighed, hvormed
haven stelles. I Romsdals amt kan udbyttet ikke sættes høit.
Efter et løst skjøn kan det maaske anslaaes til en 9 ä 10 kr.
pr. ar, og udbyttet af amtets 3 830 ar med et rundt tal sættes
til 38 000 kr. aarlig, hvortil kommer 540 ar ager med
kjøkkenvækster, saa det samlede udbytte af kjøkkenvækster kan anslaaes
til 43 000 kr.
Frugtavlen har i Norge altid været omfattet med en større
interesse end kjøkkenhavebruget. Nogen frugt, især æbler, har
man avlet til eget brug, og frugten var det lettere at faa
solgt.
I mange af de indre fjordbygder og tildels ogsaa længere
ud i fjordene har der fra gammel tid været drevet frugtavl i
Romsdals amt.
De bedste betingelser for frugtavl har paa Søndmør
Sunn-elven med Geiranger, Norddalen, Stranden og delvis ogsaa enkelte
andre herreder.
I Strøms tid, omkring midten af det 18de aarhundrede, var
frugtdyrkning temmelig udbredt i de indre bygder. Han
fortæller, at mange holdt op med at dyrke humle for at avle æbler;
men ’han mener, at humleavlen lønnede sig bedre.
I Norddalen var der æblehaver paa mange steder, anlagt
efter naboernes eksempel i Nordfjord, hvor æbletræer plantedes
almindelig.
I Stranden præstgjeld var anlæg af æblehaver og plantning
af æbletræer begyndt at blive mere gjængs.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
