Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
■474
KOMSDALS AMT.
reiste til Romsdals marked for at sælge heste, hvilke med møie
dreves over her. Der solgtes ogsaa heste til de i drift værende
kobberværker.
Hestene i Sundalen var i 1773 efter Schøning smaa, af det
gamle norske hesteslag, hvorfra de islandske heste stammer, men de
var vakre, velvoksne og raske og bedre end de heste, som var
ude ved kysten paa Nordmør, skjønt disse var større.
I Surendalen var i Schønings tid hesteavlen vigtig, og de
anvendte en stor del af sine kornvarer til at opføde heste, som
de solgte.
Bull skriver i 1816 fra Kvernes, at paa de fleste steder avledes
de heste som trængtes; de var smaa og røgtedes sædvanligvis
slet, især paa øerne, saa det hos bonden ved havet er bedre at være
ko end hest. Vistnok kom sæletøiet næsten aldrig paa dem hele
vinteren, men de maatte ofte gaa ude i frost og gnage den frosne
mose i sig, af mangel paa god føde, og inde maatte de tage til takke
med halm, lyng, tare, marehalm, ja fiskeben; derfor var de om
foraaret, naar de skulde for plogen, ofte magtesløse, og skjønt to
trak sammen, kunde de kun vanskelig trække plogen.
I 1849 omtaler professor Chr. Boeck, at de heste, som avles
i de vestenfjeldske distrikter, adskiller sig i mange dele fra de
fleste europæiske heste. Man finder hos dem den borkede farve,
kroppen musegraa. graa eller lidt brunlig gul, faks, hale og fodder
sorte, sort rand efter ryggen og mørke tverstriber bag forknæet,
en farve, som neppe eller ialfald yderst sjelden træffes hos andre
europæiske heste. At hestene i det vestenfjeldske Norge direkte
og uden indblanding nedstammer fra de af de første indvaanere
indførte heste, bestyrkes ved den omstændighed, at den
islandske hest stemmer overens med hestene i det vestenfjeldske
Norge.
Heste fra de indre vestenfjeldske fjorddistrikter maa betragtes
som henhørende til én race, der ved omtrent 2000 aars fortsat
renavl er uddannet, og som maa ansees for at være fuldkommen
konstant og fortjener at kaldes den norske fuldblodsrace. Denne
race kan regnes at forekomme udbredt i det hele vestenfjeldske
Norge fra Romsdalsfjorden til Lindesnes, dog med forskjellige,
men mindre væsentlige afvigelser i formen. Nordman’dshesten,
som fjordhesten dengang kaldtes, var 8 ä 9 kvart høi, havde et
noget bredt og kort hoved; dog var der ofte dyr med et fint
dannet hoved; den havde kort, bred og tyk hals, kort ryg, en
sluttet, kraftig krop, låve, men brede, velstillede ben, haarrigt faks,
og hale. Den var sikker paa foden, havde et raskt fodlag og i
regelen anlæg til at kunne blive en rask traver, den besad evne
og vilje til, om det fornødiges, at anstrenge sig til det yderste
og til at arbeide sig op over en bråt bakke med tungt læs. Den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
