Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FÆDRIFT.
497
I 1903 bevilgede Altinget 170 000 kr. og i 1905 30000 kr.
til sygdommens udryddelse.
Der var i den tid, 1902—06, da Myklestad havde ledelsen
af kurforanstaltningerne paa Island, skabsyge blandt faarene i
større og mindre grad over landets samtlige sysler (fogderier).
Alle landets faar blev kurbehandlet; deres antal var over
600 000.
Gjeteskab. Naar gjeten er skabbet, er dette ogsaa foraarsaget
ved skabmid (sarkoptes). Midden hos gjeten hører til samme slags
som den hos mennesket; ialfald paastodes det med bestemthed,
at gjeten havde smittet flere budeier i Stryn i Nordre Bergenhus
amt i 1884, idet de melkede gjeterne. Derimod kan faaret ikke
smitte gjeten. Gjeter har staaet i rum en hel vinter med meget
skabbede faar uden at blive angrebne. Men faar som havde
staaet sammen med sterkt skabbede gjeter, er blevne angrebne.
Hos gjeter, som har gjeteskab, falder haarene af i ansigtet
og omkring ørerne og der danner sig smaa skorper. Skindet
under bugen bliver sammenskrumpet. Paa siderne er haarene som
de var afklippet.
Sygdommen helbredes fuldstændig ved en vædske af sterk
amerikansk tobak, tillaget af 500 gr. tobak til 8 liter vand.
I denne vædske lægges dyrene i 10 ä 12 minutter 2 ad gangen.
Hovedet dyppes under nogle gange og de haarløse steder
indsmøres med en salve af finknust svovlblomme, omrørt i tran eller
fed olje.
Ved Vatne findes efter Strøm en meget vaad myr, kaldt
Iglemyr, begroet med iglegræs, som ansees for aarsag til sygdom
blandt faarene, saakaldt iglesott eller vasssott.
Rødsyge hos svinet og hvalpesyge hos hunden kan forekomme
med enkelte tilfælde.
Melk Og meierier. Behandlingen af melken og af
bu-draatten i det hele lod i ældre tid adskillig tilbage at ønske.
De varer, som bragtes paa markedet, vandt lidet bifald udenfor
landbefolkningens egne husholdninger.
Gjennemsnitsudbyttet af en ko i amtet angives saaledes:
Liter.
1875 ......................886
1880 ......................842
1885 ..... ..........839
1890 ......................917
1895 ......................911
1900 ......................934
1905 ......................987
-1’2 — Romsdals amt I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
