- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XV. Romsdals Amt. Første del (1911) /
535

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

BF. HY G NI NG

535

Bebygningeil paa fiskevær er sikkerligen gammel. Vistnok
var befolkningens vigtigste næringsvei oprindelig fædriften, hvad
den gamle skyldsætning i spand og ikke i voger fisk viser. Ved
siden af den har der dog tidlig været drevet fiskeri.

Udoer og vær som Bratvær, Veien, Odden og Grip var tidlig
bebyggede og havde kirker eller kapeller.

Grip nævnes 1524 som horende under erkebiskopen frit uden
kongelig rente, altsaa en forlening, og Grip nævnes blandt de
len, hvorfor Vincents Lunge aflagde regnskab.

Fiskeriet havde her samlet en befolkning, som uden dette ikke
vilde have nedsat sig paa disse smaa og af naturen saa tarvelig
udstyrede øer. Aslak Bolts jordebog angiver allerede for enkelte
gaarde landskylden sat i fisk, voger raaskjær og i tran, og
bemærker om nogle steder paa Smølen og paa Averøen. at de laa
bekvemt for udror, hvorved der vel tænkes paa skreifisket.

Paa enkelte fiskevær som Grip og Veiholmen i Edo er der en
fastboende befolkning, saa at der ved siden af rorboderne er ikke
faa vaaningshuse. Fiskeværene eies undertiden af kjøbmænd, der
leier ud rorboderne til fiskerne for ringe betaling, men samtidig
har de paalagt fiskerne en salgspligt eller sig selv forkjøbsret til
fisken, den saakaldte værtvang, som andetsteds er omtalt. Den
værtvang har man søgt at afskaffe eller indskrænke ad
lovgivningens vei.

De fleste rorboder har arbeidsrum i 1 ste etage, soverum
paa loftet, nogle har fælles arbeids- og soverum i 1ste etage.

Paa grund af den indskrænkede plads kan fiskerne ofte ikke
have sine madskrin og lignende inde i beboelsesrummene. De
maa da sættes ude i snefanerne.

I arbeidsrummet, der samtidig er kogerum, koger fiskerne
sin mad, reparerer sine redskaber og agner sine liner.
Sengestederne er i de rum, som ogsaa er arbeidsrum, tømret op i to
etager langs væggene og beregnet paa 2 a 3 mand i hvert
sengested. I de fleste rorboder sover fiskerne paa loftet.

Amtets fiskevær er senere omtalt.

Fiskeværenes forsyning med vand. Fiskevær, som ligger
paa snaue øer, mangler ofte brugeligt drikkevand. For at afhjælpe
denne mangel har staten i endel aar bevilget til prøveboringer
efter vand og til anlæg af brønde.

I Romsdals amt er saaledes anlagt: I 1903 brønd i Søndre
Bjørnsund, i 1904 brønd i Nordre Bjørnsund, i 1909 vandledning
i Fosnevaag.

Brønden i Søndre Bjørnsund ligger straks nedenfor skoion ,
og er helt nedsprængt i fjeldet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:45:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/15-1/0555.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free