Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VEKSTLIVET.
547
(le holdes op mod lyset. Fremdeles kan nævnes nogle
erteblom-strede planter, nemlig den vesten- og nordenfjelds meget sjeldne
sødbladet astragel (astragalus glycyphyllus) med gule blomster og
lakrissmagende blade, rundbelg (anthyllis vulneraria), den
rødblom-strede gjerdevikke (vicia sepium) og den klatrende, fine skogvikke
(vieia silvatica) med hvide, blaaaarede og vellugtende blomster og
som sjeldenheder den pragtfulde, i uren klatrende skogfiadbelg (lathyrus
silvestrisj med store, lyserode blomster og vaarerteknap (brobus vernus).
Sundalens urer er et af de nordligste voksesteder for toradet
pigfro (echinospermum lappula), en ru plante med lyseblaa blomster,
som ligner forglemmigejens. Ogsaa den paa Vestlandet sjeldne
rankskulpede hjørneklap (ergsimum h ieracifolium) findes her, og
tjære-blomst (viscaria vulgaris) har sin nordgrændse i disse urer. I
Nord-dalens urer vokser den sjeldne løgurt (alliaria officinalis) og nogle
vestenfjelds sjeldne planter, som den tykbladede smørbuk (sedum
telephium), der her har sin nordgrændse, desuden den lille enaarige
knavel. (seleranthus am mus) og den høie plante gul frøstjerne (thalictrum
fiavum).
1 disse urer kan man ogsaa tinde lillekonval eller gjeitskyrpa
(con-v all ar i a majalis) og dens slægtning med de længere og grønlighvide
blomsterklokker kantkonval (convallaria polygonatum), ligeledes fioler,
saavel den fiolette, duftende kratfiol (viola mirabilis) som den mere
renblaa og lugtløse skogfiol (viola silvatica), og desuden den lille
vilde nellik (dianthus deltoides) og den særlig som tør vellugtende,
hvidblomstrende myske (asperula odorata). Hertil kommer ogsaa
flere bregnearter, især den almindelige sisselrod (polypodium vulgare),
den store einstape (pteris aquilina) og de meget smaa arter
lodnebregne (woodsia ilvensis), hvor bladenes bagside er brunlodden, den
smale, enkeltfinnede sortburkne (asplenium trichomanes), som har
sort midtnerve, og den uanselige Olavsskjæg (asplenium septentrionale).
Og endelig er der i disse urer en del karakteristiske græs- og
stararter, saaledes en art rørhvein (eahunagrostis epigeios),
brachy-podium silvaticum, to arter svingel, nemlig engsvingel (festuca elatior)
og den langt sjeldnere kjæmpesvingel ff. gigantea), som har sin
nordgrændse i Stangvik paa Nordmør, dunhavren (avena pubescens)
med de nedre bladskeder dunhaarede og den indtil 1.5 m. høie
hestehavre (avena elatior), foruden kveken (IrUicum repens) og den
høiere og slappe hundehvede (triticum caninum). Af star kan særlig
nævnes care.i: muricata og c. digitata.
Denne flora, der som nævnt foretrækker det tørrere
indlands-klima, er kun sparsomt repræsenteret paa den ytre kyst. Her er
der, som nærmere udredet under afsnittet om skog, ogsaa lidet af
løvtræer, ligesom virkelige urer er sjeldne. Hvor hasselbuske
optræder, vil man dog gjerne kunne finde en eller anden art af
denne plantegruppe. Imidlertid findes der ogsaa i kystegnene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>