Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VEKSTLIVET.
559
ilt vinde ikke liden udbredelse her. Froene af dette græs, som
i disse egne kaldes sandhavre. skal i krigens aar være samlet og
bagt til brød sammen med barken af alm og asp. Ogsaa
tiriltungen danner paa nogle flekker af sanden tætte dækker, men
ellers er der lidet af plantevækst paa denne sand. Størstedelen
af den er helt blottet, og den fine sand fyger udover det
omgivende land.
Vækstlivet ved og i amtets ferskvande. I tjern og større
vande er der gjerne en karakteristisk vegetation, som, præget af
de særegne livsvilkaar, den lever under, afviger fra den
plantevækst, som hører hjemme paa den tørrere bund. Nogle af disse
planter lever helt under vandfladen, andre har bladene og
blomsterne hvilende paa vandets overflade, atter andre skyder sin
stængel op over vandet, saa bladene og blomsterne faar udfolde
sig frit i luften. Der er intet særligt, som udmærker amtets
ferskvandsvegetation. De planter, som danner hovedmassen af
plantevæksten her, er de samme, som er almindelige ogsaa ellers
i landet under lignende betingelser.
Her skal nævnes de vigtigste af amtets ferskvandsplanter:
Ude paa vandfladen svømmer de vakre, store hvide blomster
af livid vandlilje eller nykkjeblom (nymphæa alba), omgivet af de
runde mørkegrønne blade. Denne plante kaldes tildels, som paa
Smolen og Edø, hvor den er almindelig, vandgaas. I selskab med
vandliljen er der gjerne ogsaa arter af vandaks eller aabborrgras
(pota-mogeton) og pindsvinknop eller flotgras (sparganium) med de græslignende
blade og kuglerunde, tilsyneladende piggede aks paa den af vandet
opstikkende stængel. I Hustad findes de to vestenfjelds sjeldne
arter sparganium ramosum og minimum. Hvor vandet ikke er dybt,
er vandfladen ofte dækket af den lysegrønne, meget lille andemad
(lemna minor) eller af de fine stjerneformede bladrosetter af
vand-stjerne. prikle (callitriclie verna og stagnalis). Helt under vandfladen
lever tusenblad. ogsaa kaldt vasrylk (myriophyllum alter nißor tim) med
en krands af haarformig fint opdelte blade, medens dens slægtning
hestehale, hesterampe (hippuris vulgaris) i stillestaaende vand stikker
den øverste del af sine stivt oprette, med krandsstillede smale
blade forsynede skud op over vandet; i dybere rindende vand
er den derimod ofte helt nedsænket under vandoverfladen.
Temmelig almindelig i vandene i amtets kystegne er botnegræs (lobelia
dortmanna), hvis slanke stængel med de vakre lyseblaa blomster
i toppen rager op af vandet, medens dens rosetstillede smale,
græslignende blade findes helt nede paa vandets bund.
Faa de sumpige bredder er det gjerne siv, star og græs, som
danner den meste vegetation; af græs er det det høie tagror
(phragmites communis) med den store brune blomsterdusk i toppen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
