Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VÆKSTLIVET.
öfil
Her skal nævnes et par eksempler paa engvegetation en i
amtets ytre fjordegne. Fra en eng, ikke langt fra
dampskibs-anløbsstedet i Volden, Søndmør, er der foruden de tre ovenfor
nævnte planter noteret følgende : engsoløie, smørblomst (ranunculns
acer), syre (rumex acetosa), rødkløver, marikaabe. gjærdevikke (viria
sepium), skogstorkenæb (geranium silvaticum) og hundekjæks (anthriscus
silvestris), og indimellem disse nogle mindre, som øientrøst (euphrasia
officinalis), den brunlige prunelle (prunella vulgaris) og den
gul-blomstrede engekali (rhinanthus minor) foruden græssene sølvbunke
(aira cæspitosa), den som tor saa vellugtende, men ellers lidet
iøinefaldende gulaks (anthoxanthum odoratum) og ved udkanten af
engen udenfor løvkrat det høie miljegræs (mili nm effusum).
Som en anden type paa amtets enge kan nævnes en naturlig
eng ved Tjønes i Søkkelven. Foruden de fleste af de ovenfor
nævnte planter og andre som blaaklokkei’ (campanula rotundifolia),
kvidkløver, tiriltunge, tepperod (potentilla torment illa) og den lille
blomstrende blaafjær (polygala) forekom her den vesterpaa ikke
almindelige dunkjæmpe (plantago media) og den ved sine store
pragtfulde gule kurve paa lang afstand synlige solblom (arnica
montana), og desuden de store planter sløke (angelica silvestris),
hvidbladtistel (cirsium heterophyllum) og firkantet perikum (hyjiericum
quadrangulum).
Af de nu nævnte planter kan en eller nogle faa overtaget,
hvorefter engene skifter udseende; saaledes kan skogstorkenæb med sine
i flere nuancer fiolette blomster flekkevis have overtaget, andre
steder er det blaaklokker, eller det kan være hanekam, syre eller
endog jordnødden, eller ofte smørblomsten, som bestemmer engens
farve paa større eller mindre stykker. Bliver det vaadlændt,
indfinder nogle andre planter sig, som den vakre kystart af
myrklæg eller iglegras (pedicularis silvatica), den gule benbræk, vallsaks eller
rome (narthecium ossifragum) og orchideerne, mest den plettede
mari-haand (orchis maculata), men ogsaa de høie, gulhvide og vellugtende
natfiol-arter (platanthera bifolia og montana), den rødfiolett«
traad-spore (gymnadenia conopea), den grønlige tveblad (listera ovata), den
hvide poselæbe (peristylis albidus) og undertiden ogsaa orchis
incar-nata. Fra saadanne fugtige enge er der jevne overgange til
myrerne med disses karakteristiske planteselskab.
Meget almindelig paa kystengene er kystplanten hypochæris
radicata, med grundstillede ru blade og langstilkede gulblomstrede
kurve. Dens nordgrændse er ved Akerø i Romsdalen.
Vegetationen omkring og i Kristiansund. Paa de tre
øer, hvorpaa Kristiansund er bygget, Kirklandet, Nordlandet og
Indlandet samt paa Freiø, Grip og Bremsneslandet er der af
vildtvoksende karplanter fundet omkring 300 arter. Hertil kommer
— Romsdals amt I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
