Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
V.KKSTUVKT
577
nytte saaes paa alle tørre steder, hvor faarene helst opholder sig,
og dette græs helst vokser.
Trehage (triglochin maritxmum) vokser allevegne ved
strandbredderne og har salt smag, som gjør, at den begjærlig ædes af
kreaturerne, af hvilken aarsag Livné raader til at besaa myr- og
mosemarker dermed.
Finnskjæg (nardus strida) har et slags børster eller skjæg i
toppen og er en meget strid græsart. Vore bønder holder det for
et vist tegn paa, at torvmark findes, hvor det vokser. Iøvrigt
ansees det for en god græsart efter sin størrelse, og man tror,
at kreaturerne melker vel derefter.
Fjeldmopil (salix herbacea) vokser hist og her paa tuer, som
ligger noget høit, men især i fjelddalene i mængde. Den holdes
for at give kreaturerne god føde og megen melk og fortjener at
kaldes det mindste træ i verden.
Hæg (primus padus) er et vel bekjendt træ, hvis bark
holdes for at have en meget nærsom kraft for kreaturerne, efter
det gamle ordsprog: hæg giver marv i læg.
Alm (ulmus montana) er et vel kjendt træ, hvis tørrede
og malede bark blandes i dyrtid med mel og bages til brød.
Almetræet lagt i vand giver en seig vædske fra sig, som, naar
den æltes med mel af frosset korn, gjør deigen bedre
sammenholdende til brød. Deig, som er æltet i saadant vand, gives og
kreaturerne i fodertrang og har en særdeles nærende kraft; hvoraf
det ordsprog er kommen: rognen føder, almen gjøder. Med
alme-blade fødes svin.
Butare (allaria esculenta) kaldes saa fordi den fremfor
blad-tareu gives kreaturerne at æde, enten raa eller kogt, undertiden
og blandet med mel; den holdes ligesaa god som det fedeste
græs, men bruges dog sjelden uden i fodertrang. Den vokser
længst ud imod havet og saa dybt, at den ikke kan skjæres
uden i gjøfjære, det er om foraaret i gjø- eller marts maaned, naar
ebben er størst.
Svinemelde, svinekaal (atriplex patula) vokser i stor mængde ved
strandbredderne og kaldes svinekaal, fordi den ædes begjærlig af
svin og samles til foder for dem.
Faaresop (boletus ovinus) ædes med begjærlighed af kreaturerne,
og opsøges ofte af dem langt borte, men skal efter vore bønders
erfaring udtørre deres melk.
Marimjelde (melampyrum silvaticum og pratense) har frugt som
hvedekorn og giver melken sin gule farve om sommeren.
Rensdyrmos (cladonia rangiferina) er en ganske fin og hvid
mose, som er rensdyrenes føde, og vokser allevegne paa tuer, af
skikkelse som hjortetagger.
Tare (laminaria digitata). Dons tykke stammer, som sjøen
37 — Romsdals amt I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
