Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SKOG OG MYRER.
581
Af disse grunde er det kun en del af amtet, som er skogdækket;
efter jordbrugstællingen i 1907 er 20 1 8.86 km.2 eller 13.5 pct.
af amtets overflade skog.
Imidlertid maa det her erindres, at en hel del af den her
omhandlede skog er løvskog, kun en mindre del furuskog, og
meget af skogen er glissen, vokser paa bratlænde og er oftest
sterkt medtagen.
I fjorddalene er dalbuudene sterkt optaget af den dyrkede
jord, og fjordenes og dalenes sider er bratte og steile og sjelden
dækkede med jord; de er udsatte for idelige sne- og jordskred.
1 disse egne er det areal, som er skikket til skogvækst, ikke
stort. Befolkningen her lider som oftest af mangel paa skog, og
her er sjelden mvr, brugbar til brændtorv.
Landskaberne udenfor fjordene er lavere og mere aabne,
men dog ogsaa ofte optaget af fjelde, som hæver sig over
skog-grændsen, saa heller ikke her bliver noget stort skogland, og paa
de ytre flade øer og selve kystranden har befolkningen i forening
med havstormene fortæret og tilintetgjort den skogvækst, som
engang i fortiden har strukket sig didud. Nogle øer paa
Nordmør er en undtagelse, idet der endnu er nogen skog.
Furuen (pinus silvestris) er saa godt som det eneste almindelig
forekommende bartræ, thi granen har meget liden udbredelse i
amtet.
Furuen vokser paa al slags bund, paa gneis, paa granit,
endog paa olivinsten, paa aurmoer, sandmoer og paa myrer. Den
stiller i det hele her ligesaalidt som andetsteds store fordringer
til jordsmon. Den har paa sine steder god og kraftig vækst,
men ud imod kysten, hvor der er veirhaardt, og hvor træerne
staar spredt og uden ly, vokser den sig ikke rank, og heller ikke
naar den her saa høit op over havet, som længer ind i fjordene.
Paa Nordmør har furuen i regelen god væksterlighed og tildels
ogsaa i Romsdalen. Den var anseet for et udmærket materiale
af skibsbyggerne. Den er haardfør og gaar i Nordmor lagt ud
mod havet.
Nordmør har saa meget furuskog, at den ved rigtig
behandling rigelig kan tilfredsstille eget behov og give noget til
afsætning; i Romsdal fogderi er der mindre, og skogen er der
mere medtaget. I Søndmør er meget lidet furuskog; der er
nogen, tildels god løvskog, men her er overalt en trykkende
mangel paa tommer og alt slags bygningsvirke, der maa kjøbes
enten langveisfra eller til høie priser.
Peder Claussøn saavelsom Torfæus omtaler Søndmørs skjønne
furuskoge og de ypperlige baade, som der bygges, men der er
intet fogderi, som nu er saa fattigt paa furu som Søndmør. Dette
tilskriver Strøm tømmerhandelen med skotterne, hvilken her skal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
