- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XV. Romsdals Amt. Første del (1911) /
592

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

59 ti

ROMSDALS AMT.

Skogen i ældre tider. I meget gammel tid har furuskogen
havt stor udbredelse i Romsdals amt.

Svære rødder af tykstammede furutræer staar endnu tilbage
i de uopryddede myrer paa Kirkelandet ved Kristiansund, saa
der har været skog endog paa disse nøgne øer.

Der tales om, at de ældre skoge i amtet skulde være
ødelagt ved herjinger og flendehaand, men derom mangler paalidelige
historiske overleveringer.

Det heder, at hanseaterne har plyndret i fjordene; men at de
har brændt skogen, er ikke sikkert.

I Norddalen i Søndmør gaar det sagn, at hele
skogstræk-ningen paa søndre side af Norddalsfjorden og langs Dalsbygden,
en strækning af over en norsk mil i længde, skal være ødelagt
af ild, men om denne ødelæggelse er at tilskrive hanseaternes
herjinger, vides ikke.

I myrer paa øerne og langs kysten er der seet forkullede
stammer og rødder; men 0111 aarsagen til disse træers ødelæggelse
er almindelig skogbrand eller herjinger, lader sig ikke nu afgjøre.

Sandsynligvis er skogene forsvundne derved, at de er hugget
for haardt allerede i gammel tid, og ikke heller er det udelukket,
at klimaet har været en smule mildere i en fjern forhistorisk
tid, da en del af fururødderne i myrene vokste til.

De ud mod havet liggende øer har været beboet helt fra
stenalderen, og der har i ældre tid ikke været sparet paa skogen.

Nogen udførsel af trælast har der tidlig været fra Norge til
Island og Færøerne.

I «Vatsdøla saga» fortælles om høvdingen Ingemund
Thorsteinsson, at han fra Island maatte reise tilbage til Norge efter
hustømmer, hvormed han kom tilbage til Island omkring aar 890.

Harald Haarfagre gav Ingemund en fuld ladning med tømmer
til det skib, hvormed han var kommet over til Norge, desuden
fik han af kongen et skib, «Stigandi», med fuld tømmerlast.

Noget over 50 aar senere reiste en anden høvding, Hoskuld
Dalakolssøn fra Hoskuldstad i Laksaadalen til Norge i samme
ærinde som Ingeuiund.

Færoerne, Island og Grønland trængte i det tidsrum, da de
befolkedes, meget tømmer, og en hel række af reiser er vistnok
foretaget til Norge for at hente tømmer. Træet paa roden havde
i gammel tid næsten ingen værdi, saa islændinger kunde i Norge
frit hugge i kongens skog.

Forædlet trælast er allerede ved midten af det 13de
aarhundrede udført fra Norge til England. I 1253 skrev kong Henrik
III af England til sine fogder i Southampton, at de skulde indkjøbe
200 norske furubord for at bruges til paneling (to wainscote) i
hans søn Edvards værelse paa Winchester slot. Samtidig om-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:45:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/15-1/0614.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free